Annonce
Ugeavisen Svendborg

Grøn er det nye sort - det gælder også lån og investering

Grønne lån er lån, der gives på attraktive vilkår, mod at pengene kun må bruges på energivenlige formål, for eksempel energiforbedringer i private boliger. Arkivfoto

Hvad er grønne lån og grønne investeringer, og er det noget for mig?

Det spørgsmål har mange - med rette - sikkert stillet sig selv, og det vil jeg prøve at sætte lidt ord på i denne klumme.

Ser vi et øjeblik bort fra corona-virussen og dens frygtelige følger, har ét af 2020’s helt store emner været den grønne omstilling. Ord som bæredygtighed, klimaforandringer og FN’s verdensmål er blevet brugt flittigt i den politiske dagsorden, men også i finanssektoren er der kommet fokus på den grønne omstilling, hvor såkaldte grønne lån og grøn investering har fået et gennembrud.

Annonce

Baggrunden for denne megatrend er kort fortalt, at vores hidtidige levemåde medfører en global opvarmning, der ikke er holdbar i længden. Derfor bliver vi alle nødt til at bidrage til overgangen fra den sorte økonomi, der er baseret på fossil energi såsom kul, gas og olie, til den grønne økonomi, der er baseret på vind, sol og vand.

Fra politisk side er der vedtaget en række tiltag, der skal øge folks incitament til at vælge grønne løsninger. Men også i finanssektoren ønsker vi at medvirke. Derfor har vi bl.a. lanceret grønne lån.

Klummens forfatter: Anita Fald Hansen, filialdirektør, Danske Bank Svendborg. Pr-foto

Grønne lån er lån, der gives på attraktive vilkår, mod at pengene kun må bruges på energivenlige formål, for eksempel energiforbedringer i private boliger. Her kan vi alle i høj grad medvirke til at gøre en forskel. Ifølge Energistyrelsen udgør energiforbruget i bygninger nemlig næsten 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark.

I Danske Bank tilbyder vi eksempelvis, at kunder, der tager et lån for at energiforbedre boligen, kan spare 7400 kroner, fordi ekspeditions- og lånesagsgebyret er sløjfet. Dermed er der altså næsten kun fordele for boligejere ved at energiforbedre deres bolig i form af fx nye lavenergi-vinduer eller isolering af loftet; det gavner klimaet, det giver bedre indeklima, det øger boligens værdi, og det giver lavere varmeudgifter. Den besparelse kan dermed være med til at betale af på lånet.


Jo mere investorerne vælger at investere i grønne selskaber, desto større vil incitamentet være for andre virksomheder til at blive grønne, da det vil betyde adgang til billigere finansiering.

Fra klummen


Det kan f.eks. også være billån til køb af el-biler, hvor der tilbydes attraktive rente- og gebyrvilkår.

På samme måde er grøn investering en investering i virksomheder eller projekter, der gør en positiv forskel for miljøet og klimaet. Dermed kan vi hver især med vores pensionsopsparing og frie midler altså være med til at gøre en forskel ved at investere i de virksomheder, der forbedrer klimaet, hvilket dermed sker på bekostning af de virksomheder, der skader klimaet.

Jo mere investorerne vælger at investere i grønne selskaber, desto større vil incitamentet være for andre virksomheder til at blive grønne, da det vil betyde adgang til billigere finansiering. Mange investorer har fået et grønt fokus, og det har ført til, at mange grønne aktier over en periode har givet et godt afkast.

Men hvor starter man så, hvis man gerne vil med på den grønne bølge? Mit forslag er, at man taler med en rådgiver. Har du penge, som du ønsker at investere grønt, kan en investeringsrådgiver hjælpe dig med dine muligheder, mens en boligrådgiver kan hjælpe dig med et grønt lån til forbedringer i din bolig. Alternativt kan du starte på hjemmesiden energihjem.dk, der har svar på de fleste spørgsmål om energiforbedringer i boligen, og som kan guide dig igennem processen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Sølv til Magnus

Annonce