Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hæder til lokal virksomhed i vækst

Lederteamet i Torneløkke: Morten Rosenkjær (tv), gro og anlæg, Martin Henriksen, entreprenør, Jens Peter Slabæk, indehaver, og Hans Nyholm, grøn afdeling og service. Foto: Michael Thorbjørnsen
Midt i den mest travle vintersæson nogensinde har Torneløkke modtaget pris som bedste anlægsgartner i Syddanmark.

Tåsinge: Torneløkke, anlægsgartner og entreprenør på Tåsinge, har netop modtaget hæderen som bedste anlægsgartner i 2020 i Syddanmark. Det er kundernes anmeldelser på hjemmesiden Anmeld-haandvaerker.dk, der først dannede grundlag for nomineringerne i forskellige kategorier, hvorefter en professionel fagjury har valgt de endelige vindere.

- Det er altid dejligt at blive rost og anerkendt, så vi har modtaget prisen med både glæde og stolthed, da det er vores kunder, som har i første omgang indstillede os, siger indehaver Jens Peter Slæbæk.

Han har siden 1998 lavet anlægsopgaver på først og fremmest Fyn, men også i resten af landet, og han glæder sig ikke blot over prisen, men også stor travlhed i virksomheden.

- Vores ordrebog er booket godt op, og vi har brug for alle gode kræfter for at kunne følge med efterspørgslen. Vi er nu oppe på 45 ansatte, så Torneløkke har efterhånden udviklet sig til at være en større forretning.

Den positive udvikling kan rent fysisk også aflæses på adressen på Sundbrovej 39, hvor man de seneste år har udvidet domicilet med både nyt og større hovedkontor samt nye haller til maskiner, andet materiel og lager.

- Det handler om hele tiden at tænke nyt og turde investere. Vi har netop brugt penge på en kurv til vores 27 meter høje kran, så den i fremtiden kan være med til at lægge de 30.000 kvadratmeter grønne tage, som vi næsten hvert år har ordrer på i hele Danmark, siger Jens Peter Slabæk.

Annonce

Flere penge og bedre tid

Indehaveren fortæller, at han aldrig før har oplevet en så travl vinter, som ellers normalt er lavsæson i branchen.

- Det hænger selvfølgelig sammen med coronasituationen, hvor mange mennesker går hjemme og nu har fået tid til de projekter, for eksempel haveomlægning og ny terrasse, som de har gået og talt om længe.


Vores ordrebog er booket godt op, og vi har brug for alle gode kræfter for at kunne følge med efterspørgslen. Vi er nu oppe på 45 ansatte, så Torneløkke har efterhånden udviklet sig til at være en større forretning.

Jens Peter Slabæk


- Folk har også fået flere penge mellem hænderne, fordi de ikke kan rejse, og fordi de har fået udbetalt pæne beløb i de opsparede feriepenge, forklarer Jens Peter Slæbæk.

- Men den primære årsag til vores vækst, som har været kontinuerlig de seneste år, er nok det, at vi er meget omhyggelige med vores arbejde. Vi sørger for at være punktlige og at være kreative, men også praktiske i vores løsninger.

- Og medarbejderne er opdraget til at have øjnene med sig, når de er ude hos kunderne, hvilket vil sige, at de helt naturligt lige fejer blade sammen i indkørslen, selv om det måske ikke lige er en del af kontrakten. Vi leverer altså lige lidt mere end forventet, forklarer Jens Peter Slæbæk.

Annonce

Fleksible løsninger

Torneløkke tager sig blandt andet af anlægsopgaver hos både private, virksomheder og offentlige institutioner

- Her gælder det om i samarbejde med kunden at finde frem til, hvad behovet for en terrasse eller have er. Er der tale om en travl børnefamilie, der ikke har tid til at gå i haven, kan vi indrette haven pasnings- og børnevenligt  Er der tale om et ældre ægtepar, som ikke længere har kræfterne, men som gerne vil nyde haven, kan vi lave en have med mange farverige og duftende blomster og med fliser, det er sikkert at gå på. Det handler om at være kreativ og praktisk i sine tilbud, fastslår Jens Peter Slæbæk, som netop nu har fire elever tilknyttet virksomheden.

- I Torneløkke anser vi det som meget vigtigt at være med til at sikre fagligheden på flere fronter - herunder ikke mindst med at uddanne nye medarbejdere, siger Jens Peter Slæbæk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Genåbning fejret med kage

Annonce