Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hør den fantastiske historie om de danske Barrison-søstre

De fem dansk-amerikanske Barrison-søstre var stjerner i Europa i slutningen af 1890’erne. Foto: Fra bogen "Barrison-feberen"
I slutningen af 1890’erne turnerer de dansk-amerikanske Barrison-søstre i Europa og det afstedkommer en regulær ”Barrison-feber”.
Annonce

Svendborg: Én af årets mest roste historiske bøger er ”Barrison-feberen” af Hans Henrik Appel, der fortæller den fantastiske og medrivende historie om de fem dansk-amerikanske søstre, der i 1890’erne vakte stor opmærksomhed på de europæiske varietéscener.

Torsdag d. 1. oktober kl. 19.30 kan man i Aulaen på Ørkildskolen afdeling Byen møde forfatteren til et foredrag i Svendborg, hvor han vil fortælle om søstrene, der var ét af de allerførste popfænomener, som afstedkom både masser af merchandise, kopigrupper og omtale, men også modstand og forbud.

Barrison-søstrene var som børn var udvandret til USA, hvor de havde gjort karriere som scenebørn, godt hjulpet på vej af den også fra Danmark udvandrede impresario, Wilhelm Fleron.


Sisters Barrison er med andre ord en spændende og farverig fortælling om opbrud i kønsmønstre, moral og værdier i den brydningstid op mod år 1900, der også kendes som "Fin de siècle".

Fra artiklen


I slutningen af 1890’erne turnerer søstrene i Europa og det afstedkommer en regulær ”Barrison-feber”. Folk strømmer til storbyernes varieteer for at opleve de populære Sisters Barrison, der er næsten identiske, og som begejstrer og forarger med vovede benspjæt og tvetydige sange.

Sisters Barrison skaber mode og sætter sindene i kog. Fans køber billeder af Barrisons, klæder sig som Barrisons, opfører sig som Barrisons, og den ene kopigruppe efter den anden ser dagens lys. Wannabes er ikke et nyt fænomen, fortælles det i en pressemeddelelse.

Annonce

Kristen modbevægelse

Samtidig raser den gamle ordens forkæmpere i avisspalterne, og kristne, konservative modbevægelser begynder at organisere sig, for i deres øjne inkarnerer Sisters Barrison tidens uvæsen med kvindefrigørelse og eskalerende forlystelsessyge.

Det er Hans Henrik Appel, forfatter, cand.mag. i historie og filosofi, der fortæller historien om Barrison-søstrene.  Foto: Kim Tams/Haase Forlag

I pigernes fødeland, Danmark, bliver de helt forbudt, ikke mindst på grund af deres impresario, den erklærede anarkist Wilhelm Fleron, der tidligere har siddet fængslet i København for revolutionær virksomhed.

Sisters Barrison er med andre ord en spændende og farverig fortælling om opbrud i kønsmønstre, moral og værdier i den brydningstid op mod år 1900, der også kendes som "Fin de siècle".

Hans Henrik Appel er cand.mag. i historie og filosofi, og blev i 1999 dr.phil. Han modtog samme år Einar Hansens legat for fremragende humanistisk forskning og har i en årrække være tilknyttet flere danske museer, bl.a. Tøjhusmuseet.

Foredraget arrangeres af LOF Sydfyn, hvor man kan bestille billet, det er også muligt blot at møde op til foredraget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Nils Holgersen flyver igen

Ugeavisen Svendborg

"Bølge" af ny bykunst

Annonce