Annonce
Ugeavisen Svendborg

Halloween-gys i Scala

Jamie Lee Curtis vender i filmen "Halloween kills" tilbage i sin ikoniske rolle som Laurie Strode. Foto fra filmen
Jamie Lee Curtis er igen hovedperson i gyserfilm, som tager sit udgangspunkt til Halloween.

Svendborg: Halloween venter lige om hjørnet og meget passende har Scala på torsdag dansk premiere på filmen "Halloween Kills".

David Gordon Green følger her op på sit 2018-hit, ”Halloween”, som selv samlede John Carpenters gyserhistorie op 40 år efter. Jamie Lee Curtis er selvfølgelig tilbage i sin ikoniske rolle som Laurie Strode, men nu bakket op af Judy Greer som datteren Karen og Andi Matichak som barnebarnet Allyson.

Og så er der alle de andre beboere i Haddonfield, som er blevet terroriseret af ”skikkelsen”, Michael Myers. I spidsen for disse hævnere ses Anthony Michael Hall, men der er også gensyn med Kyle Richards, Nancy Stephens og Charles Cyphers fra 1978-castet - og Nick Castle.

Annonce

I filmen "Halloween Kills" skumpler pickup-trucken afsted. På ladet ligger Laurie Strode hårdt såret af et knivstik i maven, men lykkelig. Endelig omgivet af sin datter Karen og barnebarnet Allyson, som begge nu indser, at hendes paranoia gennem hele deres liv var begrundet. Og lykkelig fordi hendes hus brænder.

I "Halloween Kills" bliver beboerne i Haddonfield igen udsat for rædsel og gys. Foto fra filmen.

For nede i kælderen, spærret inde bag ubrydelige tremmer, sidder han. Endelig er Michael Myers forbandelse brudt. Tror hun. Til hun hører brandbilerne. Mens Laurie bliver kørt på skadestuen, fortsætter Michael Myers sine Halloween-myrderier, men samtidig vågner Haddonfields beboere til handling og organiserer sig i jagten på Myers. For Laurie var ikke hans eneste offer, og sårene er ikke glemt.

Venom er tilbage

Scala har torsdag ligeledes premiere på "Venom: Let There Be Carnage", hvor Tom Hardy vender tilbage til det store lærred som den dødelige beskytter Venom.

Filmen er instrueret af Andy Serkis og inkluderer ligeledes Michelle Williams, Naomie Harris og Woody Harrelson som skurken Cletus Kasady/Carnage.

Tom Hardy vender tilbage til det store lærred som den dødelige beskytter Venom. Foto fra filmen

"Venom: Let There Be Carnage" er efterfølgeren til actionfilmen Venom om journalisten Eddie Brock, som kommer i kontakt med en udenjordisk eksistens, en såkaldt symbiot, som overtager hans krop.

I den nye film skal Eddie lave et interview med seriemorderen Cletus Kasady, men det møde bliver starten på en hel ny symbiot kendt som Carnage.

Antihelte-filmen "Venom" var den første film i et delt univers, der består af Spider-Man-karakterer.

Annonce

Det bliver i familien

Og så til noget helt andet, for Scala har også en familiefilm på programmet.

"Baby Boss" fortalte historien om dengang, da fantasifulde Tim opdagede, at hans lillebror Ted i virkeligheden styrede verden fra det hemmelige Babycorp. Men det er længe siden. Brødrene er i "Baby Boss 2" blevet voksne og er gledet fra hinanden.

Ted er en succesfuld - og meget rig – direktør for en investeringsfond, mens Tim er hjemmegående far med to dejlige børn. Syv-årige Tabitha er imidlertid vidunderligt opvakt og allerede indskrevet på eliteskolen Acorn Centeret. Nå ja, og så nærmest tilbeder hun sin succesrige onkel Ted. Tim på sin side er bange for, at hun går glip af sin barndom.

"Baby Boss 2" er en film for hele familien. Foto fra filmen

Netop da afslører lillesøster Tina, at hun har overtaget kontakten til Babycorp, og hun indrullerer med en babys overtrumfende jernvilje både sin far Tim og sin onkel Ted til en hemmelig mission for at afsløre den snedige plan som Acorn Centers stifter, Dr. Armstrong, har lagt for at overtage verdensherredømmet.

Til brødrenes store overraskelse inkluderer den hemmelige mission, at de skal gå i barndom igen. Bogstavelig talt!

Instruktøren Tom McGrath genskaber i filmen det vilde, sjove og let surrealistiske univers fra den første ”Baby Boss”-film og demonstrerer, at der er visse ting, der faktisk er arvelige.

Filmen har dansk tale af bl.a. Søren Pilmark, Mille Lehfeldt, Esben Smed og Anders Bircow.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Stig Rossen synger julen ind for 27. gang

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Mine tanker flyver og jeg er ikke tilstede i nuet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Bedste Håndværk

Ugeavisen Svendborg

Naturklummen: Porcelænshatte og det store ædegilde

Ugeavisen Svendborg

Film for tårekanalerne

Ugeavisen Svendborg

Best of Svendborg: Amalie klar med buketter til vinderne

Ugeavisen Svendborg

Bliv klog på nutidens samer

Ugeavisen Svendborg

Bedste Restaurant

Ugeavisen Svendborg

Cykelsjov for far og barn

Ugeavisen Svendborg

Donation til medlemshygge

Ugeavisen Svendborg

Bedste Fastfood/Takeaway

Ugeavisen Svendborg

Bedste Caféliv

Ugeavisen Svendborg

Best of Svendborg: Delle siger tak

Ugeavisen Svendborg

Bedste Kulturoplevelse

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Skal jeg tage lykkepiller?

Ugeavisen Svendborg

Bedste forkæl dig selv

Ugeavisen Svendborg

Live paneldebat: Hvordan sikrer Svendborg Kommune anbragte en tryg opvækst og anbringelsestid?

Ugeavisen Svendborg

Bedste Service

Ugeavisen Svendborg

Lokale piger til tops i international turnering

Ugeavisen Svendborg

10x10.000 kroner til lokale foreninger

Ugeavisen Svendborg

Halloween for børn i alle aldre i Åbyskov Forsamlingshus

Ugeavisen Svendborg

30 års jubilæumskoncert: Concerto Copenhagen i Svendborg Kammermusikforening

Ugeavisen Svendborg

Stem her: Hvem skal vinde Best of Svendborg 2021?

Annonce