Annonce
Ugeavisen Svendborg

Henrik går til pølsen

Henrik Rasmussen, vicevært, juletræssælger og altmuligmand, har købt en pølsevogn, som han tilbyder til private fester og receptioner. Foto: Michael Thorbjørnsen
Henrik Rasmussen, vicevært og juletræssælger, kan nu også skrive pølsemand på visitkortet. Hen stiller gerne sin pølsevogn op til private fester og receptioner.
Annonce

Svendborg: Henrik Rasmussen, 46 år, er på Sydfyn først og fremmest kendt for salg af juletræer fra hjemadressen på Tankefuldvej 56 på grænsen mellem Svendborg og Rantzausminde - et hverv han i øvrigt for 10 år siden overtog fra sine forældre, Hanne og Nejser, som i 45 år solgte juletræer samme sted.

Nu er Henrik Rasmussen, som til daglig arbejder som vicevært i SAB (Svendborg Andels- Boligforening), også blevet pølsemand.

- Jeg har altid haft en drengedrøm om at stå i en pølsevogn. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, men det har vel noget med, at jeg godt kan lide at snakke med folk, og så synes jeg bare selv, at det er hyggeligt at stå ved en pølsevogn og få lidt hurtigt at spise. Da jeg så faldt over en annonce, hvor en mand havde sin pølsevogn til salg, slog jeg ret spontant til, for nu skulle det være, fortæller Henrik Rasmussen.

Han understreger, at købet af pølsevognen kun er en investering til en lille bibeskæftigelse.

- Jeg fortsætter som både vicevært og juletræssælger, og pølsevognen vil jeg så tilbyde som et festligt indslag til receptioner og til private fester med pølser og hot dogs som evt. natmad, siger Henrik Rasmussen.

Han havde første åbningsdag i sin pølsevogn første søndag i advent, hvor han på Tankefuldvej serverede gratis pølser til de kunder, som købte juletræer.

- Pølsevognen fungerede helt som den skulle, så jeg gentager seancen den 21, 22. og 23. december, 11-16 alle dage, med en gratis hot dog til alle, der køber enten juletræer eller juledekorationer herude, siger Henrik Rasmussen.

Når julen så er overstået, er han klar til at trille pølsevognen ud til private arrangementer på hele Sydfyn.

Henrik Rasmussen står klar med gratis pølser til de kunder, som de sidste dage inden jul køber juletræ på Tankefuldvej 56. Foto: Michael Thorbjørnsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce