Annonce
Ugeavisen Svendborg

Henrik klar med varmt vand til halv pris

Henrik Nyvang Petersen er blevet dansk eneforhandler af elvandvarmere fra producenten Kospel og har i samme anledning etableret firmaet Elvandvarmer.dk. Foto: Michael Thorbjørnsen

Henrik Nyvang Petersen, Stenstrup, er blevet eneforhandler i Danmark af ny vandvarmer, der er den nye generation af økonomiske vandvarmere.

Annonce

Stenstrup: Henrik Nyvang Petersen (37 år) er en usædvanlig travl mand med stor interesse for biler, teknik og energioptimering. Han er uddannet maskinmester og skibsfører (dual skibsofficer) hos Mærsk Line, arbejder på Spodsbjerg-Tårs overfarten, er indehaver af Hovedvejens Auto Sydfyn ved Stenstrup, har siddet i bestyrelsen for Svendborg Fjernvarme, har en kæreste og sammen har de to børn - og nu har han også etableret virksomheden Elvandvarmer.dk, der sælger den nye generation af økonomiske vandvarmere.

- Jeg må nok indrømme, at jeg er lidt af en iværksætter, der har svært ved blot at sidde stille og se tv, hvilket jeg så i øvrigt stort set heller aldrig gør, fortæller Henrik Nyvang Petersen, som i mange år har haft en stor interesse for energioptimering.

- Jeg synes, det er vildt spændende at følge den teknologiske udvikling og de nye mange nye tiltag samt produkter, der kommer på markedet i kølvandet af innovation og produktudvikling inden for energibranchen.

- Det var denne nysgerrighed, som har fået mig til at teste og kigge nærmere på de forskellige producenter af vandvarmere, der er på markedet. Her faldt jeg over en elvandvarmer til en god pris fra producenten Kospel, som jeg for fem år siden så installerede i privaten. Det viste sig, at den var i særdeles god kvalitet, let og hurtig at montere, holdbar og billig i drift - rent faktisk halverede jeg de følgende år mine udgifter til opvarmning af forbrugsvand, forklarer Henrik Nyvang Petersen.

Annonce

Ingen beholder

Henrik Nyvang Petersen tog herefter kontakt til producenten Kospel, fik et samarbejde etableret og har indtil nu solgt omkring 200 af elvandvarmerne, som bliver produceret i EU med alle godkendelser i orden.

- I dag er jeg blevet eneforhandler i Danmark af vandvarmerne fra Kospel og har derfor etableret virksomheden Elvandvarmer.dk, forklarer Henrik Nyvang Petersen.

- Vores elvandvarmere, der virker på en ny måde, giver dig hurtigt, nemt og særdeles billigt varmt vand i dit hjem, sommerhus eller kolonihave, selv hvis du ikke har et centralvarmesystem. Med en årlig pris for varmt vand til en person på helt ned til 200 kroner er det en særdeles attraktiv løsning for langt de fleste.

- Årsagen til de lave omkostninger er, at der i vores elvandvarmere ikke er nogen beholder. De virker kort fortalt på den måde, at når du åbner for det varme vand strømmer det igennem vandvarmeren, hvor det opvarmes momentant via det varmelegeme, der sidder i den.

- Udover at de er så billige i drift, er der også mange andre fordele med vores vandvarmere. Den ene fordel er, at de aldrig løber før varmt vand, de bliver bare ved og ved - og da de ikke har nogen beholder, er der ikke nogen grobund for legineollla bakterier, så det behøver man heller ikke bekymre sig om, siger Henrik Nyvang Petersen.

Annonce

På størrelse med en skotøjsæske

Da vandvarmeren kun er på størrelse med en skotøjsæske, er der mange der finder løsningen attraktiv, da man slipper af med den store traditionelle vandvarmer, som oftest er en stor klods på størrelse med et køleskab.

- Da forbruget pr voksen i hustanden ligger omkring de 200 kwh om året, er vandvarmeren med til at nedsætte CO2 aftrykket og dermed er løsningen klimavenlig, hvilket også afspejles i energimærkningen i klasse A, pointerer Henrik Nyvang Petersen, som sælger elvandvarmere i forskellige størrelser, så man altid kan finde én, der passer til behov og pengepung.

- Jeg ønsker at give forbrugeren en lang række fordele, man opnår ved at skifte til en mere miljøvenlig og billig måde at få varmt vand på, så hvis din varmtvandsbeholder eller elvandvarmer pludseligt står af, eller du ønsker at spare penge, så har jeg den helt rigtige og prisbillige vandvarmer. Selve installationen af el-vandvarmeren er også billig sammenlignet med en traditionel varmtvandsbeholder. Den kræver blot et kraftigere elkabel og en ny, større sikring, end den man typisk har installeret.

- Hvis man har pillefyr, oliefyr, eller en traditionel vandvarmer og vil spare penge og CO2-udledning, så er der altså rigtig gode muligheder med denne her type vandvarmer, slutter Henrik Nyvang Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Sjælen hænger fast

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

Bo banker rusten af

Annonce