Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hent ny energi på stranden

Også i år er der gratis qigong for de morgenfriske på stranden i Christiansminde. Arkivfoto
Margit Lolk tilbyder også denne sommer gratis qigong i Christiansminde
Annonce

Svendborg: Margit Lolk, som den. 5. oktober kan fejre, at hun for 50 år siden havde sit første hold gymnaster i Tåsinge Gymnastikforening, tilbyder også i år gratis qigong for de morgenfriske på stranden i Christiansminde. Det foregår fra 8-8.30 hver tirsdag, onsdag, torsdag og fredag til og med den 28. august.

For 47 år siden stod Margit Lolk på stranden på Vindebyøre Camping og havde, som en af første i Danmark, fundet på at lave gymnastik for campister. Dengang kunne hun kigge over til Christiansminde og tænkte ikke på, at hun en gang, mange år senere, ville stå netop i Christiansminde og undervise en masse morgenfriske mennesker.


Mange lever i dag en stresset tilværelse, og derfor er Qigong et fantastisk tilbud.

Margit Lolk


- Dengang rystede mange på hovedet og sagde, at de havde ferie, underforstået, det der gymnastik gad de i hvert fald ikke. Men da jeg også dengang var stædig, fortsatte jeg i mere end 10 år med tilbuddet, og det endte da også med, at folk uden opfordring selv kom springende. Og det gør de stadig den dag i dag, fortæller Margit Lolk, som de seneste par årtier har undervist i Qi Gong.

Qi Gong er en flere tusinde år gammel form for helsegymnastik i stil med yoga, som bygger på gentagne bevægelser, udstrækning af kroppen og styrkelse af kropsbevidstheden.

- Mange lever i dag en stresset tilværelse, og derfor er Qigong et fantastisk tilbud. Qigong styrker bl.a. immunforsvaret og giver indre ro og balance og så får man masser af energi. Det en enkle og nemme øvelser, som kan udføres af alle uanset den fysiske form.

- Kom glad og få en energi indsprøjtning, mens du nyder den smukke natur, opfordrer Margit Lolk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce