Annonce
Ugeavisen Svendborg

Historisk shopping i det gamle Svendborg

Baagøes Gaard er med i det nye bykort med historisk shopping - her et foto fra Hansted Live i 2015. Privatfoto
Annonce

Svendborg: Svendborg Museum står bag et nyt initiativ, som vil gøre det endnu mere interessant at gå en tur i Svendborg. Historisk Shopping er titlen på projektet, som Anita Lillevang fra Svendborg Museum er projektleder for.

- Det skal være noget særligt at tage på shoppingtur i det gamle Svendborg. Derfor laver vi nu et nyt og flot bykort, der udpeger interessante steder, som har en særlig historie at byde på, forklarer Anita Lillevang i en pressemeddelelse.

Helt præcist er der udvalgt 10 steder i den gamle bydel, som gemmer på en god historie. Det kan være karakteristiske bygninger eller spændende steder.

- Museet spurgte butikkerne i de konkrete huse, om de var interesserede i at være med og opsætte et A-skilt ude på gaden, hvor man kan læse om mennesker, der tidligere har levet i Svendborg, fortæller Anita Lillevang.

Alle butikker svarede ja.

Herefter gik museumspersonalet i gang med at grave de gode historier frem, og snart er disse klar til at blive formidlet vidt og bredt.

Det hele begynder omkring den 15. juli, hvor skiltene sættes ud på gader og stræder, og de nye bykort er klar til uddeling.


Det skal være noget særligt at tage på shoppingtur i det gamle Svendborg. Derfor laver vi nu et nyt og flot bykort, der udpeger interessante steder, som har en særlig historie at byde på.

Anita Lillevang


Kortene kan hentes i butikkerne, og derefter kan man gå på opdagelse og læse om steder som for eksempel Baagøes Gård, der gennem generationer var en fin og fornem købmandsgård. Omkring 1970 kom der nye beboere til, da Den røde højskole flyttede ind i bygningerne.

Annonce

Ind bag facaderne

Ifølge Anita Lillevang ønsker Svendborg Museum med projektet at lægge en historisk dimension oven på de oplevelser, man får, når man går rundt i Svendborg.

Anita Lillevang fra Svendborg Museum er tovholder på Historisk Shopping. Privatfoto

- Mennesker er jo historiske væsener, der står på skuldrene af tidligere generationer, og Svendborg er en gammel købstand, hvor der har boet mennesker i næsten 1000 år. Det kan man nu selv erfare, hvis man tager på shoppingtur i Svendborg denne sommer. Nogle gange skal man give sig lidt tid til at læse om bygningerens historie, andre steder kan man bevæge sig ind i de mange fantastisk gårdrum, som byen indeholder – ind bag facaderne, opfordrer Anita Lillevang.

Projektet er støttet med 100.000 kroner af Genstart Svendborg, som er en økonomisk pulje grundlagt af Svendborg Kommune og Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond (SEAF), der hver har doneret en million kroner.

Fondsmidlerne er et engangsbeløb, der uddeles i samarbejde med SvendborgEvent til genstartsprojekter i forbindelse med coronasituationen. Formålet er at støtte Svendborg Kommunes kultur-, fritids-, og erhvervsliv med henblik på øget turisme og omsætning i byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce