Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hos Norbirk hænges børnetegningerne op på væggen

Norbirk hjælper børnefamilier til at samle børnenes tegninger på smaerte plakater. Pr-foto
Familie i Vester Skerninge samler børnenes tegninger på smarte plakater - nu tilbyder de løsningen til andre børnefamilier
Annonce

Vester Skerninge: Det begyndte med en skuffe propfyldt med tegninger.

Som forældre til to kreative børn kender Luise Midtgaard og Jeppe Sohn, som privat bor på en gård lidt uden for Vester Skerninge, alt til det at modtage nye børnetegninger i et omfang og et tempo, så det kan være svært at følge med.

- Mange kan nok genkende det: Den begrænsede plads på væggene er hurtigt fyldt med farverige børnestreger, og derfor havner børnenes nye værker ofte i en skuffe sammen med bunken af andre tegninger. Det var, da skuffe nummer to var ved at være fyldt, at ideen til et nyt koncept opstod, fortæller Luise Midtgaard og Jeppe Sohn.

- Vi synes jo, at børnenes tegninger giver både liv og personlighed i indretningen. Samtidig vil vi gerne anerkende, at de tegner og vil gerne opmuntre drengene til fortsat at være kreative. Derfor begyndte vi at lede efter en løsning, så vi kan få plads til flere tegninger på væggen på én gang, forklarer Luise Midtgaard i en pressemeddelelse.

Kort om Norbirk

Norbirk er startet af Jeppe Sohn Jensen og Luise Midtgaard, som bor lidt uden for Vester Skerninge på en gård med deres to drenge.

Jeppe Sohn har i mange år arbejdet som programmør, men har også en uddannelse som møbelsnedker og laver desuden musik.

Luise Midtgaard arbejder ved siden af Norbirk som scenograf og har lavet adskillige scenografier til teater samt installationsoplevelser for børn på museer.

Læs mere på www.norbirk.dk

Annonce

Børns tegninger skal ikke redigeres

Helt fra starten var det parrets holdning, at børnenes tegninger hverken skal redigeres, ændres eller pyntes.

- Børns billeder er oftest skabt ud fra bevidste valg og klare holdninger. Deres billeder giver os voksne et blik ind i, hvad der optager vores børn, begrunder Jeppe Sohn.

- Man skal ikke gribe ind i den og deres verden og styre eller prøve at manipulere den. Men man kan med fordel interessere sig nysgerrigt for den og spørge samt lytte til, hvad børnene fortæller i deres billeder, mener han.

Løsningen, som parret kom frem til, var at gøre tegningerne mindre for dermed at få plads til flere.

- Vi tager ganske enkelt billeder af børnenes tegninger og kan derefter via et system uploade billederne til et layout og lave en plakat.

- Nu fylder tegningerne mindre, og der er plads til mange flere på samme plads. Samtidig er er udtrykket mere roligt og grafisk, så 12, 20 eller helt op til 54 tegninger kan vises side om side, uden det virker rodet, siger Jeppe Sohn.

For som Luise Midtgaard tilføjer:

- Det må gerne være pænt at indrette med børnekunst.

Luise Midtgaard og Jeppe Sohn blev selv så glade for resultatet, at de besluttede at tilbyde andre børnefamilier samme løsning via en webside. De etablerede firmaet Norbirk, som er navnene på parrets to drenge, Nor og Birk, sat sammen til ét.

Annonce

Nemt og overskueligt

Næste udfordring var tid og enkelhed, for det skal være nemt og overskueligt, når kunderne skal bestille deres plakater.

Her kom Jeppe Sohns programmørerfaring dem til gode.

- Jeg har, siden 1990’erne arbejdet med at skabe gode, brugervenlige og intuitive brugerinterfaces. Oversat betyder det, at det skal nemt og enkelt at bruge vores webside.

Mens gemalen har været fordybet i programmeringen, har Luise Midtgaard udviklet den visuelle side af Norbirk - og de har delt alle de øvrige kasketter og byttet lidt undervejs i processen.

- Vi har en god kombination af kompetencer og har begge mange års erfaring som selvstændige at trække på, og det, vi ikke rigtig vidste noget om på forhånd, har vi lært undervejs, siger Jeppe Sohn og fortsætter:

- Vi har etableret Norbirk ud fra et ønske om at skabe en æstetisk og stilren løsning på, hvordan man på samme tid opbevarer og udstiller børns tegninger. Vores plakater er designet med et grafisk enkelt udtryk, som passer ind i den enkle nordiske stil.

Luise Midtgaard tilføjer:

- Det personlige og unikke har stor værdi og opmærksomhed alle steder i samfundet – også i indretningen. Og det er der en god grund til. For ved at omgive os med personlige genstande spejler og forstærker vi alt det, der er vigtigst for os. Og der findes da næsten ikke noget mere personligt end en tegning skabt og overrakt af et barn.

- Med Norbirks plakater kan du give børnetegningerne mere plads på mindre plads og få forstærket det personlige, originale og unikke udtryk i dit hjem, slutter hun.

Noa og Birk tegner gerne og meget - og det fik forældrene til at komme på ideen til et nyt koncept, der samler børnetegningerne på en smart plakat. Pr-foto
Luise Midtgaard og Jeppe Sohn fra Vester Skerninge står bag firmaet Norbirk, som via en webside tilbyder at samle børn tegninger til flotte plakater. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Sjælen hænger fast

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

Bo banker rusten af

Annonce