Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ingen grund til at kede sig i sommerferien

En ny flyer fortæller om mange gode sommeraktiviteter i Svendborg Kommune. Pr-foto
Annonce

Svendborg: Sommerferien nærmer sig, og heldigvis er der åbnet op for at foreninger og kulturaktører i Svendborg Kommune kan stå klar med en række sommerferietilbud til børn og unge.

På kommunikationsplatformen Aula kan alle skolebørn ifølge en pressemeddelelse hente en flyer, der kan inspirere til de mange tilbud inden for sport, ridning, spejder, spil, mad og kreativitet. En printet flyer kan hentes på biblioteket.

- Vi håber, at rigtig mange børnefamilier vil benytte lejligheden til at tjekke hjemmesiden aktivsvendborg.dk, når de skal planlægge den kommende ferieperiode. Her er god inspiration at finde til spændende aktiviteter, fortæller Dorte Nielsen fra Kultur- og Fritidsafdelingen.

Det er Folkeoplysningsudvalget, der i en årrække har opfordret kommunens foreninger til at arrangere aktiviteter for børn i skolernes sommerferie. På den måde kan de også få inspiration til, hvad man kan gå til i sin fritid, når ferien er slut.

De fleste aktiviteter har et deltagergebyr, men der er også flere gratis aktiviteter som for eksempel manga tegneworkshop, sejlads i Svendborgjolle og tennissjov.

På hjemmesiden kan man også finde inspiration til nogle éndagsarrangementer, blandt andet warhammerdag, streettennisevent på Gerritsplads og en 4H dag for dyreglade børn på Aktivitetsgården i Stenstrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Sommermusik på Skarø

Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Annonce