Annonce
Ugeavisen Svendborg

Interessen for udeliv stiger: To skoler får penge til friluftsliv

Friluftsrådet har uddelt penge til udelivs-projekter. Skårup Skole har fået del i midlerne til skolehave, og Den Frie Lærerskole i Ollerup har fået penge til opstart af SUP-board aktiviteter. Foto: Linea Andersen
Friluftsrådet har uddelt 3,3 millioner kroner i Region Syddanmark. Her er to steder i Svendborg blevet tilgodeset.

Svendborg: En skolehave og hjælp til opstart af SUP-board aktiviteter.

Det er, hvad der er blevet givet penge til på to Svendborg-skoler.

Friluftstrådet har nemlig uddelt i alt 19,2 millioner kroner i hele landet for at skabe mere og bedre friluftsliv, og 36 projekter i Region Syddanmark er blevet tilgodeset med alt i alt 3,3 millioner kroner.

Annonce

To af projekterne er fra Svendborg. Det er nemlig Skårup Skole og Den Frie Lærerskole i Ollerup, der har fået del i puljen.

Skårup Skole har fået 30.000 kroner til etablering af en skolehave til aktiviteter og læring i naturen. Pengene går til to højbede, frø og formidling.

Den Fri Lærerskole får et tilskud på 27.000 kroner til opstart af SUP-board aktiviteter på lærerskolen og Ollerup Gymnastikhøjskole. Efter endt uddannelse som SUP-instruktører vil studerende og elever stå for aktiviteter på åbne arrangementer, hvor børn og voksne gratis kan prøve SUP-aktiviteter.

Vi oplever stor efterspørgsel på muligheder for at overnatte i det fri og flere stier til friluftsliv

Winni Grosbøll, direktør, Friluftsrådet

Corona har ændret udevaner

En undersøgelse af Kantar Gallup fra marts 2021 viser, at danskernes interesse for at komme ud i naturen steg kraftigt under coronapandemien. Undersøgelsen viste at 40 procent af befolkningen har opholdt sig mere i naturen under corona end tidligere. Det har Friluftsrådet også kunnet mærke, fortæller direktør for Friluftsrådet, Winni Grosbøll, i en pressemeddelelse.

- Vi oplever stor efterspørgsel på muligheder for at overnatte i det fri og flere stier til friluftsliv. Især under coronakrisen er der rigtig mange, der har fået øjnene op for de helt særlige oplevelser, man kan få ude i naturen - og det endda uden mundbind. Det er dejligt, at vi med Udlodningsmidler til Friluftsliv kan imødekomme den stigende interesse, men der er stadig et stort behov for flere friluftsfaciliteter og stier derude, siger hun.

Annonce
Ugeavisen Svendborg

William gør en ekstra indsats for naturen: Derfor har han vundet årets biodiversitetspris

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Tolerance og tålmodighed

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Løb for et godt formål

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Erhvervsliv i højt gear

Ugeavisen Svendborg

16 folk-koncerter i udsigt

Ugeavisen Svendborg

Workshop om livsstil, sundhed og åndedræt

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Skal vores seks-årige datter have lommepenge?

Ugeavisen Svendborg

Rekordår for Home

Ugeavisen Svendborg

Kærlighed med noget på spil

Annonce