Annonce
Ugeavisen Svendborg

Jul med det nære, enkle og kærlighedens symfoni

June Pedersen.
Annonce

Mine damer og herrer - vi er der næsten!

Om ganske få dage er det jul. På trods af, at vi har gennemlevet et år, som vendte op og ned på alle ting. Tilmed også julen. Allerede nu véd vi, at julen ikke bliver som den plejer. Det løb er allerede kørt - og måske er det endda meget godt? I hvert fald på nogle punkter.

Vi får lejlighed til at gribe dybt ned i egen barm, og mærke efter hvad vi vil med julen? Jeg ved godt, hvad jeg vil med min: Jeg vil have det ægte og det nære. Det gedigne. Det hjemmelavede. Det som kan mærkes og smages helt ind i sjælen.

Jeg vil have flæskesteg fra Lise og Thomas på Høkildegaard. Jeg vil have Camilla Plums opskrifter og mærkbare holdninger. Hun véd noget om tingene, og hun tør endda at stå ved det!

Jeg vil have Lasse Løagers bog "Ravnetanker", som handler om mennesker, sorg og mest af alt kærlighed.

Som kommer fra det dybeste sted i et menneske og som man kan mærke med hver fiber af sin sjæl.

Jeg vil have Tanja Fievé Eskesens ”Kroppens bog”, som taler frit og helt uden omsvøb, om den livskraft som er til stede i ethvert menneskes krop, hvis vi tør at kendes ved den.

Hun taler om noget så fint, som ”ubetinget venskab med kroppen”.

Smag lige på den, i en tid med botox og plastikmaling.

Jeg vil have Charles Dickens ”Et juleeventyr”, som skal på bordet sammen med ”Frugtkagen”, min mors vidunderlige opskrift, som er fyldt med frugt, nødder, mørk rom og marcipan.

Den, som jeg endelig er blevet gammel nok til selv at bage, og som helst skal stå og trække i meget lang tid.

Jeg vil have mennesker som har gået vejen selv. Mennesker som er fri for lakeret overflade og pomadiseret hår. Mennesker, som er til stede. Med vilje. Jeg vil stikke mine rødder langt ned i jorden som stadig er dejlig – hverken falsk eller hul. Mens englene daler ned som snefnug fra træets grønne top. Og jeg vil synge for fuld hals, mens jeg pakker gaver ind i mit hjertes bånd.

Jeg vil fortælle katten, at det er jul, og jeg vil spise rosinboller med mine voksne børn, mens vi sidder med papirskroner på hovedet - bare fordi vi kan.

Jeg vil glæde mig over de venlige mennesker fra Sørup, som fandt mit sygesikringskort på gågaden i Svendborg en mandag aften og som tog det med sig hjem, så jeg kunne få det igen.

Jeg vil slukke for lyden af fatalisterne og skrue op for kærlighedens symfoni. Jeg vil gå ned til stranden og hoppe i vandet og mærke at havet løber igennem min sjæl.

Og på vejen derned vil jeg glæde mig over Leo og Gittes juletræ, som stråler så fint at selv Magasin måtte blive misundelig.

Jeg vil sidde og kigge ind i mit eget juletræ og mærke magien og duften og varslet om nyt liv, som gran altid emmer af. Det skal pyntes med de fine glaskugler, lys og den lille englepige på kanen, som jeg arvede fra min mor.

Lad bare den gamle jul falde fra hinanden, hvis den vil det. Måske drysser der noget ud mellem sprækkerne, som vi havde glemt værdien af. Det ægte vil altid bestå.

Jeg vil give det bedste, jeg har, i stedet for at fedte med det. Dommedag må vente.

Jeg har en jul, som skal fejres, og et liv, som skal leves.


Jeg vil have mennesker som har gået vejen selv. Mennesker som er fri for lakeret overflade og pomadiseret hår. Mennesker, som er til stede.

Fra klummen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce