Annonce
Ugeavisen Svendborg

Julegudstjeneste på storskærm

Rebecca Aagaard-Poulsen, sognepræst i Tved Kirke, som i år viser julegudstjenesten på en storskærm i præstegården. Arkivfoto
Tved Kirke viser julegudstjeneste på storskærm i præstegården
Annonce

Svendborg: De nye og skærpede forsamlingsbegrænsninger, Covid-19 og små kirkerum var ved at få de klassiske julegudstjenester aflyst i Tved Kirke.

- Som præst er det frustrerende ikke at kunne gøre det, man allerhelst vil. I denne tid er det netop at samle familie, venner, sognebørn, og folk man holder af. Det kan vi bare ikke, som verden ser ud i år. Vi plejer at have op til 600 mennesker igennem kirken til vores klassiske julegudstjenester, men med max 70 coronagodkendte siddepladser i kirken, skulle jeg lave syv til otte gudstjenester inden for få timer. Det ville ikke være holdbart, fortæller sognepræst Rebecca Aagaard-Poulsen i en pressemeddelelse.

Annonce

Juleoplevelse ud over det sædvanlige

Menighedsrådet og præsten måtte derfor lægge hovederne i blød for at finde en løsning på, hvordan man kan fylde kirkegængerne med den kendte julestemning, der rammer os i kirkens unikke rum.

- Vi inviterer derfor hele byen til julegudstjeneste i præstegården i Tved under alle Covid-19 forbehold, og sender gudstjenesten live fra kirken til en storskærm i den julepyntede gård.

- Vi sørger for varm gløgg, lidt småkager og anden drikkelse at holde varmen på. Der vil være opsat stole, der passer til antallet at tilmeldte gæster, og måske vil Tved Kirkeband spille live og sprede julehygge ud over det sædvanlige, siger Rebecca Aagaard-Poulsen.

De, som ønsker at deltage, skal blot have overtøj på, så man kan holde varmen.

- Ældre, gangbesværede og hjælpere hertil er varmt velkomne i kirken. Alle andre opfordrer jeg til at deltage i præstegården, påpeger Rebecca Aagaard-Poulsen.

Tilmelding er nødvendig, og det skal ske til kordegn Tove Pedersen på mail tope@km.dk eller se mere på www.tvedkirke.dk eller via tilmeldingslister i kirken.


Vi inviterer hele byen til julegudstjeneste i præstegården i Tved under alle Covid-19 forbehold, og sender gudstjenesten live fra kirken til en storskærm i den julepyntede gård.

Rebecca Aagaard-Poulsen, præst


Der kan vælges mellem gudstjenesterne den 24. december kl. 11 eller 13.

-  Kom gerne i god tid for sikre god afstand og gode vilkår for alle de andre deltagere, der vil have en juleoplevelse ud over det sædvanlige. Vi tager selvfølgelig alle forholdsregler i forhold til corona, og vi opfordrer alle til at få sig tilmeldt så hurtigt som muligt, uanset om man ønsker at sidde i kirken eller i præstegården, slutter Rebecca Aagaard-Poulsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce