Annonce
Ugeavisen Svendborg

Julemærker i bycentret

Kronprinsesse Mary, der er projektor for Julemærkefonden, præsenterede sammen med kunstneren årets julemærke ”Jul i Fællesskab”. Pr-foto
Også i år vil Svendborg Frimærkeklub sælge julemærker til fordel for Julemærkefonden.
Annonce

Svendborg: Fredag den 4. og lørdag den 5. december har Svendborg Frimærkeklub traditionen tro salg af julemærker fra Julemærkefonden i Svendborg Bycenter.

- Ved køb af årets julemærke er man med til at sikre, at der hvert år er danske børn, som får et pusterum på et af Fondens Julemærkehjem, hvor de i løbet af godt 10 uger genvinder deres selvtillid og sundhed, fortæller Carl Erik Bentzen, formand for Svendborg Frimærkeklub.

Årets julemærke har temaet ”Genforeningen”. Tomas Björnsson har tegnet julemærkearket som et danmarkskort, hvor alle fem julemærkehjem optræder. Pr-foto

Hvordan julemærket 2020 ser ud, blev afsløret den 26. oktober. Kronprinsesse Mary, der er projektor for Julemærkefonden, præsenterede julemærket ”Jul i Fællesskab”.

Julemærket 2020 er nr. 117 i rækken af julemærker, der er udkommet hvert år siden 1904. .

At tegne årets julemærke er den ganske særlig opgave, og denne udfordring er i år tildelt Tomas Björnsson, som er 47 år og uddannet illustrator. Han har en levende streg, der blandt andet har prydet Børnenes U-landskalender samt et hav af undervisningsbøger til danske skolebørn.

Annonce

Gamle julemærker til salg

Årets julemærke har temaet ”Genforeningen”. Det markerer, at det i år er 100 år siden, at Sønderjylland kom tilbage til Danmark. Tomas Björnsson har tegnet julemærkearket som et danmarkskort, hvor alle fem julemærkehjem optræder.

Carl Erik Bentzen, formand for Svendborg Frimærkeklub. Privatfoto

Årets julemærket er en af de få helt igennem danske juletraditioner. Einer Holbøll fik ideen til julemærket i 1903, og det første mærke kom i 1904 og siden har det uanset krig og op- og nedgange udkommet hvert år. Julemærket har altid nydt stor folkelig opbakning og har historisk været stort set eneste indtægt til driften af julemærkehjemmene. Mærket udgør i år ca. 25 procent af driften til de fem julemærkehjem.

- Er man samler af julemærker og mangler nogle årgange, så har man også chancen for at erhverve sig tidligere årgange, også meget gamle i Svendborg Bycenter, oplyser Carl Erik Bentzen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce