Annonce
Ugeavisen Svendborg

Kærlighedstur for byens vovser

Tag med på en velgørende gåtur, når Maxi Zoo i Svendborg søndag den 14. februar, på Valentinsdag,  inviterer byens hundeejere, pelsede venner og andre interesserede til at gå sammen, hver for sig - og samtidig støtte Dyrenes Beskyttelses arbejde for svigtede dyr. Pr-foto
I anledning af Valentinsdag inviterer Maxi Zoo i Svendborg vanen tro alle byens hundeejere, vovser og andre interesserede til at gå en kærlighedstur - hver for sig. Gåturen er også en indsamling til fordel for Dyrenes Beskyttelse.

Svendborg: Valentinsdag forbindes ofte med kærligt samvær med dem, vi holder af, men det er desværre ikke alle - også de firbende, der er så heldige at have en særlig person eller familie omkring sig til at dele dagen med.

Derfor vil Maxi Zoo i Svendborg nu give en portion kærlighed videre til de kæledyr, der ikke har en kærlig familie til at tage sig af dem. Søndag den 14. februar inviterer butikken alle byens hundeejere, vovser og andre interesserede til at gå en kærlighedstur - hver for sig, hvor man ved tilmelding er med til at donere til de hunde, der har særligt brug for hjælp, fortælles det i en pressemeddelelse.

Maxi Zoo Svendborg har allerede åbnet op for tilmelding til dette års gåtur sammen, og det foregår i år via Billetto eller SMS. Det koster 40 kroner pr. hundesnude at deltage, og Maxi Zoo donerer yderligere 10 kroner, så der i fællesskab bliver doneret 50 kroner til blandt andet hjemløse hunde.

Det samlede beløb går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelses internater, der dagligt udfører et  arbejde for svigtede firbenede, så de igen kan logre på livet løs, når deres nye familie er klar til at adoptere dem.

Alle tilmeldte kan inden turen afhente et kærlighedsbånd og en lille overraskelse til vovsen, samt en badge, som kan bæres under gåturen. Sidst men ikke mindst kan man ved at dele et sødt billede eller lille video fra kærlighedsturen ved brug af teksten #valentinsgåtur2021 på Facebook eller Instagram, deltage i konkurrencen om et gavekort på 250 kroner til butikken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Genåbning fejret med kage

Annonce