Annonce
Ugeavisen Svendborg

Køb lokalt og sæt gang i hjulene igen

Optiker Tommy Simonsen udlodder gavekort til byens butikker, hvis man køber sine briller eller kontaktlinser i Nyt Syn/Wichmann Optik, Kattesundet i Svendborg. Arkivfoto: Michael Thorbjørnsen
Optiker udlodder gavekort til byens øvrige butikker ved køb af briller eller kontaktlinser.

Svendborg: Nedlukningen af butikker og små virksomheder på grund af corona-restriktionerne har gjort ondt og givet økonomiske udfordringer og usikkerhed for mange. Hvis man som forbruger vil bevare den lokale blomsterforretning, café, skobutik eller andre specialbutik, så har de mere end nogensinde før brug for, at kunderne lægger deres indkøb hos dem.

Derfor går alle landets Nyt Syn-butikker nu sammen om en kampagne, der opfordrer til at handle lokalt.

- For hvis ikke der kommer gang i hjulene igen, kan de økonomiske konsekvenser være så store, at flere lokale butikker og selvstændige må dreje nøglen om. Så nu er det op til kunderne, om der i fremtiden skal være et lokalt handelsliv, lyder det i en pressemeddelelse fra Nyt Syn.

Annonce

Se din by og støt din by

Optikerkæden Nyt Syn består af 60 butikker, hvor optikerne selv ejer deres butik og derfor er helt afhængige af en stærk lokal handel – også hos de øvrige butikker i byen:

- Nyt Syn er en 100 procent danskejet optikerkæde, hvor vi selv ejer og driver vores butikker, og alle Nyt Syns optikere er derfor gået sammen om en kampagne, hvor vi opfordrer til, at man ser og bruger alle de tilbud, der findes lokalt. Det kan være den lokale boghandel, tøjbutik eller skoforretning, der har brug for opbakning og indtægt.


- Vi vil gerne give en konkret anledning til, at vores kunder også bruger de øvrige butikker her i byen, og derfor trækker vi lod om gavekort til nogle af byens butikker blandt dem, der køber deres briller eller kontaktlinser her i butikken.

Tommy Simonsen, optiker


- Vi opfordrer til, at man så vidt muligt handler lokalt, når man har brug for tøj, elektronik, gaver mm., men også at man bakker op om de caféer og restauranter, vi har her i byen for eksempel ved at købe take-away, fortæller indehaver og optiker Tommy Simonsen fra Nyt Syn, Wichmann Optik, Kattesundet i Svendborg.

Annonce

Nyt initiativ skal sætte gang i handlen

For at sætte ekstra gang i den lokale handel, udlodder Nyt Syn/Wichmann Optik lige nu gavekort til brug i butikker i Svendborg, når man køber briller eller kontaktlinser:

- Vi vil gerne give en konkret anledning til, at vores kunder også bruger de øvrige butikker her i byen, og derfor trækker vi lod om gavekort til nogle af byens butikker blandt dem, der køber deres briller eller kontaktlinser her i butikken. På den måde håber vi på at bidrage til at sætte endnu mere gang i hjulene i byen, fortsætter Tommy Simonsen.

Annonce

Fællesskab er en nødvendighed

Det lokale handelsliv blomstrer bedst, hvis der er flere spændende butikker, der kan trække kunder til og skabe liv i gaden. Derfor har butiksejerne en fælles interesse i, at alle får gang i handlen igen:

- Som lokal optiker og en aktiv del af det lokale handelsliv mærker jeg tydeligt, når byens erhvervsdrivende har det svært, siger Tommy Simonsen.

- Jeg ejer selv min butik, og jeg er meget afhængig af, at kunderne finder byens øvrige handelsliv spændende og kommer forbi på gaden. Derfor har alle lokale butiksejere og mindre erhvervsdrivende en stor interesse i at stå sammen om at få kunder i butikkerne igen, samtidig med at vi passer på hinanden, påpeger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Tidsrejsende tour de force: På en enkelt dag viser Svendborg Museum gymnasieelever vej gennem 800 års lokalhistorie

Annonce