Annonce
Ugeavisen Svendborg

Kaos vendt til kreativitet hos lokalt rejsebureau

Tina Jeppesen, direktør i Safari Eksperten, som nu lancerer et nyt tiltag for unge, der har lyst til eventyr og måske har fået aflyst deres sabbatårsrejse på grund af Covid-19. Privatfoto
Safari Eksperten i Svendborg står bag spændende og bæredygtigt rejsetilbud til unge.
Annonce

Svendborg: I en svær coronatid, hvor rejsebranchen har hårde vilkår, er det vigtigt at være innovativ og i stand til at kigge fremad. Da Udenrigsministeriet den 13. marts valgte at fraråde rejser til hele verden, betød det også, at hele forretningsgrundlaget for Safari Eksperten i Svendborg forsvandt fra den ene dag til den anden, og tiden blev i stedet brugt på at hente gæster hjem fra Afrika og ombooke og annullere rejser.

- Vi er blevet mødt med en fantastisk forståelse og tålmodighed hos vores rejsende i en periode, hvor medarbejdernes arbejdsvilkår har været yderst svære grundet de meget korte varsler fra Udenrigsministeriet, fortæller Tina Jeppesen, direktør for Safari Eksperten.

Firmaet, der til daglig har til huse på Hvidkilde, har specialiseret i safarirejser til Afrika og Indien samt badeferier til Det Indiske Ocean, hvor den primære målgruppe har været familierejser på tværs af flere generationer.

- Vi har fuld respekt og forståelse for, at den ældre årgang er mere forsigtig, når de planlægger rejser i fremtiden, i hvert fald indtil vaccinen er på plads - derfor gik vi i tænkeboks.

- Det kan dog være en udfordring at komme med nye tiltag og måske endda finde nye målgrupper at arbejde med, men nu har vi tænke kreativt og lancerer et spændende projekt for unge i Sydafrika med opstart i foråret 2021, siger Tina Jeppesen i en pressemeddelelse.

Annonce

Bæredygtigt ophold for unge

Allerede før Covid-19 indtraf, havde Safari Eksperten fokus på at skabe bæredygtige tiltag, og dette var med til at skabe idégrundlaget for Ungprojektet.

De unge kommer til at være i og opholde sig i natur, vi ikke kender fra Danmark. Pr-foto

Ungprojektet har fokus på vildt- og naturbeskyttelse, men i høj grad også på, hvordan vi kan være med til at skabe bæredygtige tiltag i Sydafrika, fortæller udtaler Sofie Nielsen, rejsekonsulent hos Safari Eksperten, i samme pressemeddelelse.

Elefanter er ikke noget sjældent syn omkring den sydafrikanske lodge. Pr-foto

Safari Eksperten har således udviklet en helt speciel rejse på hele 54 dages varighed, hvor en mindre gruppe unge danskere får en enestående og unik mulighed for at deltage i et projekt med vildt- og naturbeskyttelse i Sydafrika og Mozambique, samt muligheden for at være med til at drive en dansk safarilodge.


Det kan dog være en udfordring at komme med nye tiltag og måske endda finde nye målgrupper at arbejde med, men nu har vi tænke kreativt og lancerer et spændende projekt for unge i Sydafrika med opstart i foråret 2021.

Tina Jeppesen, direktør


- Deltagerne vil komme til at bo midt i et vildtreservat i Greater Kruger, og de vil få en indgående viden om vildtet, den variererede flora og fauna, og ikke mindst en lang række vildtbevarende foranstaltninger såsom krybskyttebekæmpelse, vildtpleje og naturbeskyttelse samt uddannelse af lokalbefolkningen, således at de også får en forståelse for, hvor vigtigt det er at passe godt på naturen, forklarer Sofie Nielsen.

Annonce

Ophold i egen lodge

Opholdet består af undervisning, frivilligt arbejde og udflugter bl.a. vandring i Drakensbjergene, camping i Kruger National Park og i Mozambique, ophold ved det Indiske Ocean med mulighed for hvalsafari og snorkling ved koralrevet.

Under opholdet i Sydafrika møder de unge deltagere både lokale jævnaldrende og andre unge fra Danmark. Pr-foto

- Der er sammensat en undervisningspakke, hvor omgivelserne i allerhøjeste grad bruges i undervisningen, og dermed har vi sammen med deres sydafrikanske partnere skabt en helt unik, relevant og spændende rejse for de mange unge, der har interesse for naturen og dyrelivet, siger Sofie Nielsen.

Deltagerne skal bo på en lodge med pool. Pr-foto

En del af opholdet vil foregå på Balule River Lodge, som er bureauets egen lodge i Sydafrika.

- Her vil deltagerne i ungprojektet få et uvurderligt indblik i, hvordan det er at drive en safari lodge, idet arbejdet på lodgen i høj grad handler om at være en del af det team, der sikrer en god service over for safarigæsterne, men også om at vedligeholde og optimere lodgen samt være med til at gå forrest i en mere og mere økovenlig og bæredygtig retning, forklarer rejsekonsulenten.

Annonce

Rejse til sabbatåret

Det er efterhånden blevet meget populært for unge danskere at holde et ”sabbatår”, hvor de tager en pause fra skolebænken og bevæger sig ud i den store verden.

- Mange unge vil gerne være med til at gøre en forskel, involvere sig i naturbevarelse og genopretning og ikke mindst dyrevelfærd. Samtidig vil de gerne opleve andre folkeslag og kulturer, forbedre deres sprogkundskaber og suge til sig af viden om livet uden for landets grænser. Naturligvis er de også hungrende efter gode og spændende oplevelser, og helst under ordnede forhold og i trygge rammer, siger Tina Jeppesen.

Mille Bech Juel Hansen fra Svendborg har allerede meldt sig som deltager på rejsen. Privatfoto

Desværre har mange unge dog fået afbrudt drømmen om en længere rejse i 2020 og 2021. En af dem er 21-årige Mille Bech Juel Hansen fra Svendborg, som har booket en af de første pladser på Ungprojektet i Sydafrika.

- Jeg havde glædet mig til et højskoleophold på Cuba, men det blev desværre afbrudt af coronaepidimien. Men det skal ikke holde mig fra at rejse ud igen, når tiden er til det. Jeg fandt, at Ungprojektet i Sydafrika var meget mere mig, fordi jeg gerne vil ud og røre ved tingene. Jeg vil rigtig gerne være med til at gøre en forskel for dyrene og naturen - og det er jo sjældent, man får sådan en mulighed.

De unge deltagere skal ikke blot på en ferierejse, men også hjælpe lodgen i en mere økovenlig og bæredygtig retning. Pr-foto

- Det har været vigtigt for mig, at jeg kunne opleve så mange forskellige ting uden at skulle rejse alt for meget rundt, og at der er taget hånd om alting fra bureauets side, siger Mille Bech Juel Hansen i pressemeddelelsen.

Annonce

Sikkerhed og tryghed

I Afrika er der god plads, og flere af landene har SAFE-Travel stemplet, som udstedes af World Travel & Tourism Council.

Opholdet byder også på vandrerture i den sydafrikanske natur. Pr-foto

- Prædikatet giver rejsende mulighed for at genkende regeringer og virksomheder verden over, der har vedtaget globale standardiserede protokoller inden for sundhed og hygiejne, så forbrugerne kan opleve tryghed og sikkerhed på rejsen, forklarer Tina Jeppesen.

Safari Eksperten har til huse på Hvidkilde. Pr-foto

Safari Eksperten tilbyder fuld refusion eller mulighed for ombooking, hvis der måtte være restriktioner, der gør, at de unge ikke kan gennemføre rejsen som planlagt.

Kort om Safari Eksperten

En del af Limpopo Travel A/S, der blev stiftet i 2001 af Jan Krossteig.

Hovedsæde på Hvidkilde Gods i udkanten af Svendborg.

Pakkerejsebureau, der skræddersyer enhver rejse.

Speciale i safarirejser til Afrika og Indien samt badeferier til Det Indiske Ocean.

Egen lodge i Sydafrika med dansk manager (Balule River Lodge).

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

10 år med rock'n'roll

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Poesi i haven

Ugeavisen Svendborg

Julemærker i bycentret

Ugeavisen Svendborg

Kor i nye klæder

Ugeavisen Svendborg

Trine tilbage til rødderne

Annonce