Annonce
Ugeavisen Svendborg

Kendt tv-vært til aktionærmøde

Michael Meyerheim holder foredrag i forbindelse med Andelskassens aktionærmøde. PR-foto:
En aften med spisning, orientering fra banken, valg til aktionærrådet, uddeling af priser til lokale ildsjæle samt underholdning ved Michael Meyerheim. Det er aftenens program, når Andelskassen torsdag den 12. marts inviterer til aktionærmøde i Svendborg.
Annonce
Svendborg: Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – indbyder endnu en gang sine aktionærer til bankens årlige aktionærmøder, der afholdes i marts.
Igen i år finder aktionærmødet i aktionærkreds Fyn sted i Svendborg Idrætscenter torsdag den 12. marts. Mødet omfatter Andelskassens filialer i Ringe og Svendborg samt bankens seneste skud på stammen – Andelskassen på Frederikskaj i København.
Aktionærmødet indledes med en god middag, og herefter vil bankens adm. direktør Jan Pedersen og områdedirektør Mikael Breinholt Juhl berette om det forgangne års begivenheder i banken. Traditionen tro vil der også være valg til Andelskassens aktionærråd. I år vil der være fredsvalg i aktionærkreds Fyn, skriver Andelskassen i en pressemeddelelse.
Annonce

Priser til lokale ildsjæle og foreninger

For sjette år i træk uddeler banken "Andelskasseprisen" og "Sammen kan vi mere-priserne" til lokale ildsjæle og foreninger, der har skabt glæde og sammenhold og gjort en forskel i lokalsamfundet i det forgangne år. "Andelskasseprisen" gives til privatpersoner, mens "Sammen kan vi mere-priserne" går til foreninger. I hver aktionærkreds uddeles fire priser til en samlet værdi af 50.000 kroner.

I 2019 modtog Lars Skovmand Aagaard fra Svendborg "Andelskasseprisen" for sit fantastiske arbejde, hvor han formår at samle en masse mennesker på hele Sydfyn omkring sine arrangementer. "Sammen kan vi mere-priserne" gik til Foreningen Krarup Friluftsråd, Stenstrup Forsamlingshus og Foreningen Købmanden i Lundeborg.

Aftenen afrundes med det underholdende og inspirerende foredrag ”Om at være sig selv – og om at være mig” med journalist, tv-vært og foredragsholder Michael Meyerheim.
De fleste kender Michael Meyerheim fra underholdningsprogrammer som Lykkehjulet, Eleva’2’ren, Go’ Morgen Danmark, Meyerheim After Eight, Spørg Charlie og Talkshowet Meyerheim. På aktionærmødet fortæller han om sine værdier og sin grundlæggende indstilling til tilværelsen, herunder om at anstrenge sig og gøre sit bedste, men også om ikke at bekymre sig alt for meget.
Han giver et sjældent indblik i, hvad det vil sige at være tv-vært og frem for alt om det sjove i tilværelsen, illustreret gennem arbejdet i tv med ”Spørg Charlie”, hans samarbejde på morgen-tv med Cecilie Frøkjær og møderne med Victor Borge.
Michael Meyerheim beretter også om ikke at være født selvsikker og forholder sig med et glimt i øjet til at være gået i den tredje alder og fortsætte med at være nysgerrig.
Forud for aktionærmøderne offentliggør Andelskassen sit regnskab for 2019. Det sker fredag den 28. februar.
Lars Skovmand Aagaard modtog sidste år Andelskasseprisen fra aktionærrådsformand Jesper Pedersen - den 12. marts skal en ny prisvinder kåres. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

VM-bord til Sydfyn

Annonce