Annonce
Ugeavisen Svendborg

Kloakmester suger sig ind på Sydfyn

Nicolai Piil Dam, Svendborg, og  Gitte Zimmermann, Odense, giver hinanden hånd på handlen. Foto: Kim Poulsen
R. Hansen & Søn ApS har købt Gyldenmose.com i Svendborg. Kloakmester Gitte Zimmermann glæder sig over, at hendes 98 år gamle virksomhed kommer til at stå stærkere på Sydfyn.
Annonce

Svendborg: Når svendborgenserne har problemer med kloak, afløb, rør og lugtgener fra kloakken, ringer de som regel efter en lokal håndværker. Som noget nyt kan de nu ringe til et odenseansk firma og stadig få hjælp fra Svendborg.

Kloakmester Nicolai Piil Dam har nemlig valgt at sælge sit firma, Gyldenmose.com, der har hjemme i Svendborg, til R. Hansen & Søn ApS i Odense. Som en del af salget er det aftalt, at Nicolai Piil Dam fortsætter sit virke som kloakmester i R. Hansen & Søn ApS. De sydfynske stamkunder kan altså stadig få lokal assistance, selvom de ringer til R. Hansen & Søn ApS.

- Vi har også købt Nicolais telefonnummer, og det beholder han. Så når man ringer op på Gyldenmose.coms nummer, får man stadig fat i Nicolai, siger Gitte Zimmermann, 47 år, kloakmester og indehaver af R. Hansen & Søn ApS.

Hun er overbevist om, at opkøbet vil være til gavn for både kunder og virksomhed. Og hun mener, at Nicolai Dam Piil og R. Hansen & Søn ApS er et perfekt match.

- Når vi har købt sydfynske Gyldenmose.com er det, fordi det er en virksomhed med et godt omdømme. Hos R. Hansen & Søn ApS har vi et ry, hvor kunderne ved, at de kan regne med os. En aftale er en aftale. Sådan er Nicolai også. Han har bare ikke haft kapacitet til det i form af for eksempel mandskab og udstyr, som er nødvendig for at drive en kloakmester- og entreprenørvirksomhed i dag. Så det er der, vi kan gøre en forskel, siger Gitte Zimmermann.

Nicolai Piil Dam fortsætter som kloakmester i R. Hansen & Søn ApS og vil fungere som faglig stedfortræder i virksomheden og som samarbejdspartner for Gitte Zimmermann. Gyldenmose.coms aktiviteter inde for jernbane, grønt vedligehold og brændesalg bibeholdes i et nyt firma under Nicolai Piil Dam.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

10 år med rock'n'roll

Ugeavisen Svendborg

Poesi i haven

Ugeavisen Svendborg

Julemærker i bycentret

Annonce