Annonce
Ugeavisen Svendborg

Kommunen efterlyser lyse ideer fra borgerne

Kommunen inviterer nu borgerne til borgermøder, hvor man kan være med til at fastlægge de overordnede mål for den fysiske udvikling af Svendborg Kommune. Arkivfoto
Kom til borgermøde – vi har brug for dine idéer. Sådan skriver Svendborg Kommune forud for tre borgermøder op til vedtagelsen af Kommuneplan 2020-2032.
Annonce

Svendborg Kommune: Den forudgående høring af Kommuneplan 2020-2032 er i gang og løber til og med 1. december. Men inden inviteres borgerne til borgermøder, hvor man kan være med til at fastlægge de overordnede mål for den fysiske udvikling af Svendborg Kommune.

Der afholdes tre borgermøder, hvor der på hvert borgermøde vil være oplæg og workshop: Byudvikling og Byer og lokalområder handler om, hvordan man sikrer kvalitet i at bo i byen og i lokalområderne. Borgermødet holdes mandag 4. november kl. 18.30-21 på Kvægtorvet i Frederiksgade 8.

Et borgermøde tirsdag 12. november kl. 18.30-21 på Bølgen i Svendborg Idrætscenter handler om trafik og infrastruktur. Det handler om hverdagslivets bevægelser af både mennesker, varer og kommunikation.

Annonce

Let forplejning

Det tredje borgermøde handler om erhverv og turisme og finder sted torsdag 14. november kl. 18.30-21 i Taasinge Hallens Cafeteria. På dette møde skal man drøfte forudsætninger for et sundt erhvervsliv og en bæredygtig turisme.

Tilmelding er ikke nødvendig til borgermøderne. Der vil være en let forplejning.

Idéer og forslag til gældende arealer eller nye udlæg i forhold til boliger, erhverv, rekreative forhold og øvrige ønsker i kommuneplanen bedes tilsendt pr. mail til plan@svendborg.dk. Det skal ske senest 1. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Annonce