Annonce
Ugeavisen Svendborg

Koncert med Giant Steps: På musikalsk udflugt i filmens verden

The Counterfictionals går til filmen, når sekstetten besøger Giant Steps torsdag d. 17. september kl. 20. Pr-foto
Legesyge musikere på Arne B.
Annonce

Svendborg: Den kreative danske saxofonist og komponist Kristoffer Rosing-Schow, der bl.a. er kendt fra saxofonkvartetten Saxopaths, er idémanden bag Giant Steps' koncerttilbud torsdag aften d. 17. september på Arne B.

- Et ganske specielt og originalt projekt og en dybt personlig og legesyg musikskaber, som tilføjer den musikalske oplevelse helt nye dimensioner, skriver Giant Steps i en pressemeddelelse.

Omkring Rosing-Schow står sekstetten The Counterfictionals - og med en uudslukkelige kærlighed til de store italienske filmkomponister, som bl.a. Fellini, David Lynch og Sergio Leone har benyttet, tager gruppen på udflugt i filmens verden.

- Det er med inspiration herfra den spændende og inciterende musik er blevet til. Et stemningsfyldt, finurligt og farverigt univers, der både overrasker, underholder og fornøjer, lover Giant Steps.

Annonce

DMA-nominering

Debut-albummet "No Hay Banda" blev rost i høje skyer, bl.a. i det amerikanske jazzmagasin All About Jazz. Det blev ydermere nomineret til DMA i kategorien årets danske jazzudgivelse. Gruppens medlemmer finder man også sammen med så forskellige navne som Bisse, Lotte Anker, Nils Skousen, Afenginn, Poul Krebs, Jazz Five og Ivan Pedersen.

Samtlige seks medvirkende er Maja Romm, guitar og fløjte, Henriette Groth, bratch, klarinet, klaver og synths, Jeppe Zacho, sax, klarinet og bongos, Kristoffer Rosing-Schow, klarinet, sax, sav, jødeharpe, stueorgel og ukulele, Tove Sørensen, bas, samt  Bjørn Heebøll, slagtøj, legetøjsklaver og fløjte.


Et ganske specielt og originalt projekt og en dybt personlig og legesyg musikskaber, som tilføjer den musikalske oplevelse helt nye dimensioner.

Fra artiklen


Billetter kan købes på Billet.dk, og som altid kan man spise på Arne B inden koncerten. Det er også muligt at bestille en vegetarisk ret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce