Annonce
Ugeavisen Svendborg

Koncert med Madrigalerne

Onsdag d. 26. februar er der koncert med Vokalensemblet Madrigalerne i Thurø Kirke. Pr-foto
Annonce

Thurø: Onsdag d. 26. februar kl. 19.30 er der koncert med Vokalensemblet Madrigalerne i Thurø Kirke.

Madrigalerne er et vokalensemble bestående af otte herrestemmer med tilknytning til det Sydfynske område. Ensemblet blev grundlagt af Niels Koll, der til daglig har sit virke som organist ved Bregninge Kirke på Tåsinge. Efter en rejse til England blev han stærkt inspireret af den stemningsfulde tradition for "evening song" i de engelske kirker, og dermed var kimen til Madrigalerne lagt.

Niels Koll synger selv i Madrigalerne og fungerer som korets musikalske mentor.

En madrigal er nu egentlig slet ikke kirkelig, men - i modsætning til motetten - med en verdslig tekst som ovenikøbet ikke var på latin men på landets modersmål. Satserne er fra renæssancen og er ofte små rytmisk finurlige, polyfone kunstværker. Derudover synger Madrigalerne også et repertoire af de såkaldte "Davidssalmer", og salmer fra 1600-tallet fremført i traditionel form samt større motetter, forklares det i en pressemeddelelse.

Madrigalerne er: Vagn Sorknæs, Ernst Christensen, Bo Apel Hemmingsen, Erik Dahl, Anders Østergaard, Flemming Neperus, Johnny Steen og Niels Koll.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce