Annonce
Ugeavisen Svendborg

Koncert: Salmer a la folkemusik

Phønix spiller gamle salmer i Svendborg. PR-foto
Folk-bandet Phønix spiller de gamle salmer på særlig måde, når der er koncert i Sct. Jørgens sognegård.
Annonce

Svendborg: Folk-bandet Phønix giver koncert i Sct. Jørgens sognegård lørdag 21. september kl. 14.30.

Bandets helt specielle lyd har rødder i den danske og skandinaviske sang- og musiktradition, og det er en lyd, som giver de gamle sange nye vinger og gør dem mere nutidige, lyder det blandt andet.

Tempoet og udførelsespraksis for mange gamle salmer har med årene taget melodierne et nyt sted hen, og ikke mange tænker på, at det engang var dansemusik, som menigheden kendte og derfor nemt kunne synge med på.

Phønix ønsker i denne koncert at vise, hvordan salmerne lyder, hvis man spiller dem med folkemusikkens drive og dansable swing.

Annonce

Veletableret orkester

Publikum får lejlighed til at prøve det på egen krop, når de synger med på udvalgte fællessangs-salmer undervejs i koncerten.

Phønix er et veletableret orkester på den danske folkemusikscene og har mange hundrede koncerter bag sig.

Kvartettens særlige instrumentering med basklarinet, percussion, harmonika, sang og keyboard har ført dem rundt i store dele af verden - på både de største festivalscener og de mest intime klubscener.

Bandet har eksisteret i sin nuværende form i cirka 12 år, men blev grundlagt helt tilbage i 1990.

Musikerne er: Karen Mose Nørgaard, sang, Anja Præst Mikkelsen, basklarinet, Jesper Falch, percussion, og Jesper Vinther Petersen, harmonika.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Sjælen hænger fast

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

Bo banker rusten af

Annonce