Annonce
Ugeavisen Svendborg

Konkurrence: Vind billetter til "ABBA"-koncert

Den 27. oktober kan du høre alle ABBA's største hits i Borgerforeningen. Vind billetter til koncerten med Ugeavisen Svendborg. Pr-plakat

Et af Europas bedste og mest efterspurgte ABBA-tributes kan opleves i koncert i Borgerforeningen den 27. oktober - vind billetter med Ugeavisen Svendborg.

Annonce

Svendborg: ABBA er et af de mest succesfulde bands i historien. 2018 ser ud til at blive et stort ABBA-år, Mamma Mia 2 er i biograferne og de originale ABBA medlemmer udgiver om et par måneder for første gang i tre årtier nyt musik.

­Dette betyder dog ikke, at man kommer til at opleve ABBA rundt om i verden, Bjørn Ulvæus har nemlig for længst fastslået, at det ikke kommer til at ske. Så dermed synes en ABBA-live oplevelse at være udelukket - og dog...

Prag har i mange år været kendt for sine mere end fremragende tribute-orkestre, og blandt dem rager gruppen ABBAcz, som lørdag den 27. oktober kan opleves i Borgerforeningen i Svendborg, højt op.

- ABBAcz leverer ABBAs tidløse pophits, som stadig tiltaler flere generationer over hele verden, hits som bare strøg ud af Bjørn og Bennys ærmer i 70'erne og 80'erne. Tribute-orkestret kommer med et show i absolut topklasse. Iført kostumer i originalt design og ægte 70- og 80'er koreografi leverer orkestret et 100% liveshow, her er ingen maskiner, playback eller andre former for nemme løsninger, fortæller Thomas Cleveland, som er medarrangør af koncerten.

- Der er otte optrædende i det højenergiske show i absolut topklasse, og her kan man både lytte, synge med og danse. Der er i hvert fald garanti for genkendelsesglæde, når ABBAcz går på scenen, siger Thomas Cleveland.

Du kan vinde to billetter til koncerten på Ugeavisen Svendborgs side på Facebook. Du skal blot like opslaget og lige skrive, hvem du gerne vil følges med til koncerten. Der er 3x2 billetter på højkant, og konkurrencen slutter fredag den 14. september klokken 10.00.

Der er billetsalg på http://KulturhusSvendborg.dk

Der er ABBA-nostalgi for alle pengene i Borgerforeningen den 27. oktober.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

VM-bord til Sydfyn

Annonce