Annonce
Ugeavisen Svendborg

Konkurrence: Vind billetter til folkeligt og kærligt generationsdrama

Jesper Christensen og Karen Lise Mynster har de store hovedroller i "Lille Sommerfugl", som er instrueret af  Søren Kragh-Jacobsen. Foto: Rolf Konow

Svendborg: Den nåede kun at blive vist i kort tid, da coronaen midt i december også lukkede de danske biografer. Nu er er der så i Scala fra torsdag den 6. maj repremiere på Søren Kragh Jacobsens folkelige og varme generationsdrama ”Lille Sommerfugl” med Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster i hovedrollerne.

Du kan vinde billetter til filmen med Ugeavisen Svendborg. Du skal  blot under konkurrenceopslaget lige skrive, hvem du gerne vil følges med - og lige give et "like". Der er 3x2 billetter på højkant, og konkurrencen slutter mandag den 3. maj klokken 10.

Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster spiller henholdsvis den stædige landmand og svineavler Ernst og hans livsledsager Louise, som inviterer til guldbryllup i det lokale forsamlingshus med både dansktop-musik og svingom.

Annonce
Mia Lyhne har en af de mere sjove biroller i "Lille Sommerfugl". Foto: Rolf Konow

Men familien bærer på flere hemmeligheder, og Ernst gemmer på den største...

I løbet af en festlig, berusende, overraskende, gribende og vemodig aften pibler sandhederne frem. Kærligheden spirer og udfordres i flere generationer, og familien sættes på den ultimative prøve.

På rollelisten er også Sarah Grünewald, Mia Lyhne, Finn Nielsen, Tommy Kenter og Jesper Asholt.

PS: Ugeavisen Svendborg havde samme konkurrence i december, og de fire vindere i denne konkurrence har stadig deres billetter til gode, som kan hentes på vores kontor i Sankt Nicolai Gade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Sølv til Magnus

Annonce