Svendborg: Er du iværksætter eller soloselvstændig og vil du med på en kreativ gåtur, så kan du anmode om venskab i Facebookgruppen ”Kreativ Gåtur”, hvor iværksætter, forfatter og tennistræner, Charlotte Jessen Gallina, byder på gåture med højt til loftet.
- Jeg flyttede til Svendborg med min familie lige før jul, hvor Danmark blev lukket ned. Det har ikke været helt nemt at finde ind til lokale sparringspartnere, så nu forsøger jeg at trække erhvervsfolket ud i det fir, forklarer hun i en pressemeddelelse.
Dagligt går Charlotte Jessen Gallina selv ture i Svendborg med hunden Pelle, hvor de går ned og vinker til delfinen Delle.
- I mit professionelle liv har jeg ofte ageret sparringspartner for kreative, selvstændige og andre iværksættere og stiller mig gerne til rådighed på gåturen til sparring omkring andres ideer, siger hun.
Der bliver også mulighed for Silent Walk midtvejs på gåturen og mulighed for at bytte Kreativ-Gå-Makker.