Annonce
Ugeavisen Svendborg

Krigen om Frederiksøen - og verdenskrigens familiealbum

Her i det maritime studie sendes fra næste måned livestreamede programmer til de 10.700 medlemmer i gruppen SvendborgHistorier samt på www.ø.tv. Nogle tusinde dokumenter er sorteret, læst, arkiveret - og bliver til Bind ll og lll i www.svendborgkøbstadshistorie.dk. Det første bind, "Krigen om Øen", som Bjarne Bekker her sidder med, er klar i boglader og forlag. Privatfoto
Bjarne Bekker har skrevet bog om lokale trakasserier før, under og efter Første Verdenskrig.

Skårupøre: "Mine skriveklostre" kalder forfatter og journalist Bjarne Bekker hulerne i privaten i Skårupøre, hvor han under krigen mod corona har gennemgået tre lokalavisers historier om Svendborg fra 1914 til 2020.

Den omfattende research skulle have resulteret i en bog om 100-året for den første folkevalgte borgmester i Svendborg, men materialet er og var så overvældende, at det bliver til en trilogi fra den flittige skribents hænder. Det første bind, "Krigen om Øen" præsenteres i denne uge ved en signering i Bog og Idé. Bind II og III kommer 1. oktober og 1. november - op til byrådsvalget 16. november.

- Fortællingerne er baseret på tre familiers oplevelser og fotoalbum:  Min egen store familie, Ida Larsen og Kaja Kjerulf samt Facebookgruppen SvendborgHistorier med nu 10.700 medlemmer. En ny tids lokalhistorisk arkiv, der ikke opbevarer spørgsmål, men besvarer dem, fortæller Bjarne Bekker.

Annonce

Især to faktorer giver trilogien tyngde: Ida Larsens forskning i 25.000 familierelationer til de første fem generationer af skibsbyggere på Frederiksøen, og Kaja Kjerulfs 104 år lange tilværelse. Hendes far, Frits Jensen, var havnemester og rådgiver for byrådet, da man under Den første Verdenskrig besluttede at bygge bro til Frederiksøen.

Svendborgensere i hjertet

- Jeg samler på samlere, og fortæller indledningsvis om de andre samlere, der har inspireret og hjulpet med research. Fra flere af dem har jeg arvet værdifulde album og historiske dokumenter. Det gælder ikke mindst borgmester i tre årtier, Svend Aage Andersen, Ida og Kaja samt Lise Lauritzen Loft. Fra sidstnævnte en helt unik samling brevvekslinger mellem hendes far, skibsreder Knud Lauritzen, og skibsreder Peter Arnold Møller.

Skriveklosteret er en renoveret campinghytte fra Vindebyøre, hvor den maritime søfartshistorie er aldeles nærværende i aluplancher fra havnen. Fultonskipperens håndbyggede model og skipperlivets absolutte rariteter i montrer og skabe. Privatfoto

De var begge svendborgensere i hjertet, men også ivrige cyklister, der som regel tog turen fra Nyborg til Svendborg på jernheste.

- Brevene beskriver deres forgæves kampe med sognerådene mellem Nyborg og Svendborg samt daværende Svendborg Amt og Svendborg Byråd. Også dengang lød det: "Det går aller", fortæller Bjarne Bekker.

I 1930’erne og 1950’erne anlagdes Skårupøre Strandvej som en begyndelse på visionen. Men endnu en magtfuld person skriver sig ind i trilogien. Daværende skibsreder A.E.Sørensen var også politiker samt ejer af godset Tidselholt.

- Her stoppedes etablering af strandvejen: "Det går aller' med sådan en stor vej ind gennem min park", hed det - punktum, der ofte sættes, når mænd med magt og penge skriver loven, siger Bjarne Bekker.

Det var jo ikke Dronningens mad

"Kampen om Øen" beskrives i tankevækkende byrådsreferater, ikke mindst fra Svendborg Avis, men også fra Svendborg Amts Tidende og Sydfyns Social-Demokrat.

Lise Lauritzen gik sammen med Bjarne Bekker i forsøget på at skabe et konkret Svendborg Søfartsmuseum. Det kom ikke til at fungere, og det skuffede kvinden, der i 34 år regerede på Lauritzens Søfartsskole i Kogtved. Kort før sin død i 2019 inviterede hun Bjarne Bekker til gravøl på Skovridderkroen i Charlottenlund - med ønsket om at han ville synge Erfreds sang "Kærlighed". Pr-foto

- Selvom jeg er svendborgenser fra 1942 og har samarbejdet med syv af århundredets 11 borgmestre, har det været en fantastisk oplevelse i et helt år at få tid til at gennemgå kollegernes byrådsreferater - og dermed følge beslutningsprocesser før, under og efter Den første Verdenskrig.

- Dengang, da borgmester von Jessen inddrog storkøbmændenes strandhaver i Møllergade. Da Øxenbjerget blev flyttet ud i Nordre Havn og Østre Havn. Da Grubbemøllebækken blev tørlagt – og ændrede det danske sprog.

- Man kunne jo ikke kalde vejen, der skulle åbne havnen ud mod landet for Dronningemaden, så det blev forfynsket til Dronningemaen, smiler Bjarne Bekker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Sølv til Magnus

Annonce