Annonce
Ugeavisen Svendborg

Kunstens rolle bliver sat til debat på ny udstilling i Svendborgs "Kunsthal ved siden af"

På udstillingen præsenteres en række værker, som på forskellige måder behandler de myter og forestillinger, som omgiver kunstnerrollen. Privatfoto
Hvad kan kunst gøre ved - og måske for - et samfund? Det er noget af det, som "Kunsthal ved siden af" vil belyse med sin nye udstilling. Og spørgsmålet er aktuelt: Til nytår udløber kommunens prøveordning for området.
Annonce

Svendborg: I "Kunsthal ved siden af" har lokale foreninger og enkeltpersoner siden 2016 fået mulighed for at ansøge om lokaler til kulturelle projekter mod, som det hedder på Svendborg Kommunes hjemmeside, at skabe "kultur og liv" på Frederiksøen. Det er endnu uvist, hvad der skal ske med området, når den treårige prøveperiode udløber til nytår.

I den sammenhæng viser kunsthallen nu en udstilling, som på forskellige måder behandler de myter og forestillinger, som omgiver kunstnerrollen.

"Ved at invitere billedkunstnere med forskellige baggrunde og aldre vil udstillingen give forskellige bud på, hvem en billedkunstner kan være, hvilken position denne kan indtage i forhold til samfundet - og hvordan det i det hele taget er muligt at forholde sig aktivt til de myter og figurer, vi alle opererer overfor og igennem", lyder det fra "Kunsthal ved siden af".

På udstillingen kan man se værker af Eva la Cour og XX, Jens Hüls Funder, Joen Vedel, Keith Stern-Pirlot, Kristian B. Johansson, Kristian Poulsen, Mogens Otto Nielsen, Sara Sjölin og Signe Frederiksen.

I forbindelse med udstillingens åbning og reception lørdag 19. oktober kl. 16-20 opføres Signe Frederiksens værk Det der ligger udenfor, og XX præsenterer sit samarbejde med Eva la Cour.

I samme forbindelse præsenteres også udgivelsen "Myte-figur-myte-figur", som ligger i forlængelse af udstillingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Annonce