Annonce
Ugeavisen Svendborg

Kvindeskæbner på kro og slot

Marie Bach Hansen har rollen som Kirstine ”Tulle” Fiil, der var med i Hvidstengruppen og blev anholdt sammen med stort set hele gruppen i marts 1944. Tre måneder efter blev otte fra gruppen, blandt andre hendes far, bror og mand, henrettet, mens hun selv og hendes søster blev sendt i fængsel i Tyskland. Foto fra filmen: Henrik Petit

Svendborg: Det er kvinderne, der dominerer årets julefilm i Scala, som har premiere på en ny dansk film, der fortæller historien om Hvidstengruppens kvinder, men også en film om prinsesse Dianas opgør med den royale familie er på programmet.

Efterfølgeren til "Hvidstengruppen" har fået titlen "Hvidstengruppen – De Efterladte" med under titlen: "Betalte de den højeste pris".

Filmens stærke kvindelige hovedcast er igen Bodil Jørgensen i rollen som Gudrun Fiil og som hendes døtre ses Marie Bach Hansen i rollen som Tulle Fiil og Laura Winther Møller i rollen som Gerda Fiil. Debutanten Selma Sophia Høst har rollen som den tredje søster, 14-årige Bitten. Gulle, Tulles lille barn, der bliver tilbage i kroen, spilles af toårige Alfrida Uhrenfeldt.

Annonce

Filmen er en rystende og gribende fortælling om en families dødstab og totale splittelse, og om den tro og det håb, der på mirakuløs vis giver styrke til overlevelse, så de efterladte i familien kan samles igen. En hjerteskærende og sandfærdig skildring af det stærkeste familiesammenhold og den kærlighed, som holder deres livsmod oppe. Men som alligevel står tilbage med spørgsmålet i hjertet: betalte vi den højeste pris.

Fanget i en umulig rolle

Prinsesse Diana (Kristen Stewart) er i filmen "Spencer" på vej til endnu en juleferie med den royale familie på Sandringham Gods. Hun ved, at ægteskabet med Charles er ved at falde fra hinanden.  Han ses ofte med Camilla Parker Bowles, og Diana er tvunget til at spille den perfekte hustru.

Kristen Stewart har i filmen "Spencer" rollen som prinsesse Diana. Foto fra filmen

Hun er fanget i en umulig rolle og ønsker kun at beskytte sine sønner, Harry og William. Alle kender den stramme royale julerutine med store middage, fasanjagt og ligegyldig snak. Diana kender spillet. Men denne jul vil alting blive anderledes.

"Spencer" er fortællingen om, hvad der måske skete i de skæbnesvangre dage med Kristen Stewart som Diana i de definerende dage af hendes ægteskab.

Annonce

Film med U2-sange

Det lykkedes for Buster Moon i familiefilmen "Syng" at forvandle en flok håbefulde talenter til et succesfuldt musicalteam, der fejrer store triumfer på scenen i deres hjemby. Men nu drømmer han i "Syng 2" om at tage skridtet fuldt ud og overføre succesen til Redshore City.

Egentlig bliver han og holdet bedømt som provinsielt og simpelthen ikke godt nok af talentspejderen, men Buster får alligevel sneget holdet med til en audition for den magtfulde Jimmy Crystal. Ved at improvisere en drøm om et spektakulært show og love at trække rockstjernen Clay Calloway ud af hans eremittilværelse, får de overtalt Crystal til at give dem en chance.

”Syng 2” indeholder over 40 kendte hits af bl.a. Billie Eilish, Drake, Prince, Taylor Swift og Cardi B - foruden tre klassiske U2-sange og en helt ny sang skrevet til filmen, den første fra U2 siden 2019.

På Scala juleprogram er også en ny og anmelderrost film, "Pig", med Nicolas Cage i hovedrollen, "Monsterfamilien og den uperfekte mission", en animeret film med danske stemmer for hele familien samt balletten "Nødeknækkeren" The Royal Ballet i London, som vises den  23. december kl. 15.00.



Annonce
Ugeavisen Svendborg

William gør en ekstra indsats for naturen: Derfor har han vundet årets biodiversitetspris

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Tolerance og tålmodighed

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Løb for et godt formål

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Erhvervsliv i højt gear

Ugeavisen Svendborg

16 folk-koncerter i udsigt

Ugeavisen Svendborg

Workshop om livsstil, sundhed og åndedræt

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Skal vores seks-årige datter have lommepenge?

Ugeavisen Svendborg

Rekordår for Home

Ugeavisen Svendborg

Kærlighed med noget på spil

Annonce