Annonce
Ugeavisen Svendborg

Lærerskolens nye flygel er trukket i arbejdstøjet

Billedet viser Kirsten Elkjer fra Fonden for Fynske Bank, der overrækker forstander Ole Pedersen og musikunderviser Christian Dyrst – begge Den Frie Lærerskole - en stor check. PR-foto
En lille gruppe studerende som kalder sig "Noget om sang" inviterer til fællessangsarrangement tirsdag 19. november med temaet "Lys i mørket".
Annonce

Ollerup: Lærerskolen i Ollerup fik et funklende nyt flygel ved begyndelsen af indeværende skoleår. Skolens foredragssal er for et års tid siden blevet renoveret, og så manglede der bare et flygel, der i klang og udseende kunne matche de flotte rammer.

Nordea Fonden, A.P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Pianoteket og Fonden For Fynske Bank trådte til og ved deres hjælp kunne man i løbet af sommerferien anskaffe et fint nyt Bechstein flygel.

Instrumentet blev officielt indviet i begyndelsen af september, hvor skolen havde besøg af Ole Kock Hansen, som spillede en meget smuk koncert for et udvalgt publikum.

Nu er det blevet arbejdsdag og noget af det man arbejder en del med på Den Frie Lærerskole er folkelig sang. Sangen fylder meget både i - og udenfor - undervisningen./exp

Annonce

Kom til fællessang

En lille gruppe studerende som kalder sig "Noget om sang" inviterer nu til fællessangsarrangement – med temaet "Lys i mørket" i foredragssalen på Den Frie Lærerskole. Alle er velkomne og de, der kommer og synger med, vil kunne glædes over at blive akkompagneret af toner fra det nye flygel, som til lejligheden er trukket i arbejdstøjet.

Arrangementet foregår tirsdag 19. november kl. 19.30-21.00, der er fri entré og der vil være mulighed for at købe vådt og tørt til ganen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

VM-bord til Sydfyn

Annonce