Annonce
Ugeavisen Svendborg

Læseglæden blomstrer i Svendborgs Børnehaver

På billedet ses Maja Lisa Hansen (kun håret skimtes) læsende sammen med børn fra Børnehaven Kobberbækken. Foto: Andreas Bastiansen
En Biblioteksbørnehave er en børnehave med særlig opmærksomhed på børnelitteratur, sprogstimulering og læselyst.
Annonce

Svendborg: Svendborg Bibliotek har oprettet Biblioteksbørnehaver i otte af kommunens daginstitutioner. Her dyrkes og styrkes sprog og læsning til glæde for børn, pædagoger og forældre i et samarbejde mellem bibliotek og institution, lyder det i en pressemeddelelse fra biblioteket.

- En Biblioteksbørnehave er en børnehave med særlig opmærksomhed på børnelitteratur, sprogstimulering og læselyst. En slags væksthus for læseglæde, forklarer Maja Lisa Hansen fra Svendborg Bibliotek, som er kontaktperson og projektleder for de otte Biblioteksbørnehaver i Svendborg Kommune.

Biblioteksbørnehaverne

Alle Svendborg Kommunes børnehaver har fået mulighed for at ansøge om at blive Biblioteksbørnehave.
De otte nuværende Biblioteksbørnehaver er: Eventyrhuset, Kobberbækken, Paraplyen, Nordenvinden, Tryllefløjten, Solsikken, Hesselager børnehus, Kernehuset.
Biblioteksbørnehaverne indvies officielt, ét ad gangen i løbet af de første uger af september.
Femårige børn, der har fået læst bare én bog højt om dagen af deres forældre, har i gennemsnit hørt 290.000 flere ord end jævnaldrende, der ikke har fået læst højt derhjemme. Det viser et studium udført af forskere fra Ohio State University, publiceret i Journal of Developmental & Behavioral Pediatrics, 2019.
Flere udenlandske undersøgelser, blandt andet fra Sverige, viser at der er sket et markant fald, fra 70 procent i 2003 til 35 procent i 2013, i hvor mange forældre, der læser højt for deres børn.
Tænketanken Fremtidens Bibliotekers læseundersøgelse fra 2017 viser en tendens til, at børn læser stadig mindre i fritiden, og at det særligt er pigerne, som har ændret læsevaner.
Annonce

Læsning og inspiration i børnehøjde

Sammen med børnebibliotekarerne på Svendborg Bibliotek, sørger hun for, at de samarbejdende institutioner har biblioteksbøger, sparring og inspiration nok til at fyre op under den spirende læselyst hos de godt 400 børn, som fra d. 1. september går i en Biblioteksbørnehave.

I en Biblioteksbørnehave er der et bibliotek, som børnene kan gå på opdagelse i og lærer at passe godt på. Bøgerne er udgangspunkt for dialogisk højtlæsning og der knyttes en række aktiviteter til hverdagen med bøger, for eksempel anbefaler børnene gode bøger til hinanden.

Annonce

Certifikat på læselyst

Svendborg Bibliotek står for certificeringen af Biblioteksbørnehaverne og bidrager med faglig kvalificering af arbejdet med læselyst. De fylder op med bøger og står klar til at støtte op om den enkelte børnehaves arbejde med projekter og temaer med relevante fagbøger og god skønlitteratur. Børnene kan låne bøgerne med hjem, så viden og historier fra børnehaven kan udvikles derhjemme sammen med forældrene.

Formålet med Biblioteksbørnehaverne er at gøre læsning og litteratur til en helt central del af børnenes hverdag – helt fra starten. For Berit Sandholt Jacobsen, leder af Svendborg Bibliotek handler tiltaget ikke alene om at gå op imod tidens tendens til at børn læser mindre og mindre.

- Læsning stimulerer sprog og forestillingsevne og bøgerne er en naturlig del af et godt og rigt børneliv. Læsning er en værdi, man har med sig hele livet, fortæller Berit Sandholdt Jacobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Annonce