Annonce
Ugeavisen Svendborg

Læserbrev: Kast lys på det positive i pandemiens skygge

Anne Kirstine Wie Schultz.

Læserbrev: Pandemien har bremset mit liv op! Jeg sætter pris på det temposkift der kom ind fra højre. Uden varsel. Uden mulighed for at sige nej tak og fortsætte ræset. Hele verden er sat på pause. Tak for den indsigt og de nye veje livet har bragt – trods den dystre skygge de udspringer af.

Under corona har jeg fundet tilbage til det jeg mærker indeni. Der hvor jeg vælger at være. Jeg vælger at arbejde for friskolefællesskabet. Mine børn skal have deltagelseskulturen ind under huden, ligesom som jeg fik den da jeg var friskolebarn. Forstærket lige der hvor de står, i hjertet af et forpligtende fællesskab.

Friskolefællesskabet er en gave i mit før så fortravlede liv. At gøre noget for andre, sammen med andre – det er vejen for mig. Den bedste medicin i en verden med lange mørke skygger, lyser fællesskabet op.

Annonce

I årene før pandemien har de forpligtende fællesskaber, det frivillige arbejde, haft trange kår i mit liv. Jeg var opfyldt af pres, stress og et konstant forhøjet tempo – det kørte bare op og op. Jeg havde ikke tid og energi nok til alt det jeg faktisk gerne ville. Mit fokus lå på rammen, fremfor selve deltagelsen. Gør jeg nok, har jeg tid nok, er jeg dygtig nok? Et usynligt præstationspres slørede for min oprigtige deltagelse.

Under pandemien blev tempoet pludselig sat ned. Det gav ro til refleksion. Mine grundlæggende værdier kom igen frem i lyset. Jeg har sat mine præstationer fri. Jeg havde fuldstændig glemt at det i virkeligheden handler om selve den gestus der ligger i at være deltagende. Først nu, hvor jeg står stille og har ro til at betragte mit liv, kan jeg se at det er dét som er vigtigt! Deltagelsen er alt der skal til.

Jeg vil væk fra præstationskulturen, hvor krav og pres afføder følelser af skam, skyld og angst over ikke at slå til. Jeg vil hen imod deltagelseskulturen hvor det at være deltagende er nok i sig selv. Jeg har brug for at vide at jeg gør en forskel, ikke hvor meget forskel jeg gør. Jeg har brug for at du er med, ikke hvor meget du er med. Jeg vil aktivt bidrage til at mine børn, skolens børn, bestyrelsen, forældregruppen og alle andre der ønsker at gå ind i fællesskabet der er Oure Friskole, ved at mængden ikke er det afgørende for at være med. Det afgørende er selve deltagelsen!

Uanset om du vælger at lægge din deltagelse i den lokale idrætsforening, en organisation, vejfesten eller et andet forpligtende fællesskab, det er fuldstændig op til dig. Det vigtige er at du deltager med hjerne, hjerte og sjæl.


Jeg vil væk fra præstationskulturen, hvor krav og pres afføder følelser af skam, skyld og angst over ikke at slå til. Jeg vil hen imod deltagelseskulturen hvor det at være deltagende er nok i sig selv.

Fra læserbrevet


Følelserne fællesskabet beriger os med, er afgørende for os som mennesker! Sociale samspil holder vores liv i gang og skaber trivsel og udvikling. Forsvinder samspillet trækkes vi lettere ned i tristhed og depression. En lang periode med socialt afsavn, adskillelse og isolation skaber ekstra behov for stærke fællesskaber omkring os. Vi skal mødes igen! Samles om noget. Noget der rækker ud over de familieære relationer. Vi skal have nye input, de opstår i samspillet med andre. Sammen skal vi puste liv i alle de betydningsfulde forpligtende fællesskaber som er omkring os. De har brug for os og vi har brug for dem! Fællesskaberne eksisterer kun når vi sammen giver dem næring, tid og energi til at blomstre.

Jeg vælger at Friskolen er vores fællesskab. Hvilket fællesskab er det rette for dig!? Om du vælger skolen, foreningen, medborgerhuset eller menighedsrådet er op til dig. Det vigtige er at du kommer ud. At du deltager ind i det sociale liv. At du bliver en del af et stærkt fælleskab. Lad foråret og fællesskaberne blomstre – vi skal være sammen igen! Længe leve FÆLLESSKABET!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Sølv til Magnus

Annonce