Svendborg: Igen i år har Lions Club Svendborg i december måned stået ved den gamle smedje ved rundkørslen på vej mod Thurø og solgt juletræer.
Igen i år blev juletræskøberne trakteret med gratis kaffe og æbleskiver, og mange familier lagde vejen forbi for at finde det rette træ og støtte end god sag.
Indtægterne fra juletræssalget går som sædvanligt ubeskåret til juleposer og gavekort til Rema 1000. Juleposerne uddeles af Lions Club Svendborg i samarbejde med Frivillighuset, som sørger for, at det er de rigtige familier og værdigt trængende, som modtager poserne.
Den lokale præsident for Lions Club Svendborg, Kirsten Puggaard, glæder sig i en pressemeddelelse over salget:
- Til trods for sliddet og det hårde arbejde, så er det nogle hyggelige dage, hvor man får mødt og sludret med mange svendborgensere. Det er også dejligt med det positive respons, vi får fra vores kunder, når de høre, at hele overskuddet går ubeskåret til gavn og glæde for de dårligst stillede i Svendborg og omegn. Vi glæder os meget til at se jer igen til næste jul.