Annonce
Ugeavisen Svendborg

Lille Lyø har bredt sig i litteratur og Danmarkshistorie

Anne Jørgensen fortæller om livet på Lyø. Arkivfoto: Maria Retoft Pedersen
Svendborg Seniorakademi inviterer til foredrag om Lyø på kryds og tværs. Kommunalbestyrelsesmedlem, journalist og øboer Anne Jørgensen fortæller.
Annonce

Svendborg: Lyø har noget af en særstatus indenfor litteratur og historie - og torsdag 21. november kl. 14 kan man hos Svendborg Seniorakademi blive meget klogere på øens myter, særlinge, kuriøse skikke, kong Valdemar Sejrs famøse jagtselskab i år 1223, og ikke mindst om hvordan det er at leve der i 2019.

Arrangementet er åbnet for både medlemmer og ikke-medlemmer og foregår i "Skallen" på Møllergade i Svendborg. Entréen inkluderer kaffe og småkager.

Seniorakademiet har inviteret journalist Anne Jørgensen, som bor på Lyø, til fortælle om sin opvækst på øen og om Lyøs historie og kultur. Hun er en meget aktiv pige, også som kommunalbestyrelsesmedlem i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Annonce

Lyøs litterære særstatus

Øens særstilling i litteraturens verden er også noget særligt. Berømte danske forfattere har skrevet om Lyø; nævnes kan H.C. Andersen, Hermann Bang, Henrik Pontoppidan, Tom Kristensen, og i særlig grad Achton Friis, som beskrev Lyø i 1912, da han sejlede i øhavet med skibet "Rylen". Forfatteren Mogens Faber har sågar skrevet en krimi, der foregår på Lyø: "Mordet ved Klokkestenen".

Anne Jørgensen vil også fortælle om Kong Valdemar Sejrs famøse jagtselskab på Lyø i 1223. Her blev kongen og hans 14-årige søn på forræderisk vis kidnappet af grev Henrik af Schwerin og ført i fangenskab i Tyskland. Først flere år senere blev kongen og hans søn løskøbt dyrt med penge, som grev Henrik modtog.

Endnu længere tilbage i Danmarkshistorien fortælles om Lyøs berømte klokkesten. En stendysse, som går helt tilbage til bondestenalderen./EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

VM-bord til Sydfyn

Annonce