Annonce
Ugeavisen Svendborg

Livreddernes råd: Kend din strand

Livredderne på stranden i Christiansminde vil gerne svare på spørgsmål. På to uger har de givet råd og vejledning til badegæster mere end 500 gange. Foto: Michael Thorbjørnsen.
Vandet i Christiansminde bliver hurtigt dybt, og der kan være en del strøm. Den slags oplysninger bør man søge, før man bader, lyder rådet fra Trygfondens livredningstjeneste.
Annonce

Ved de sydfynske strande behøver man ikke frygte revlehuller i samme grad som ved Vesterhavet, men strandene her på egnen kan rumme deres egne farer, og dem bør man kende til.

Det mener Lasse Serup Jensby, driftsleder i TrygFonden Kystlivredning.

- Det bedste er at vælge en strand med livreddere og altid bade mellem flagene. Livredderne har sikret sig, at badeforholdene i denne zone er forsvarlige, og skulle man få brug for hjælp, er der en livredder at få fat på. Man bør også altid sørge for at kende redningsnummeret eller nærmeste adresse på det badested, man besøger. Så kan hjælpen hurtigere nå frem, hvis uheldet skulle være ude, og man får brug at ringe 1-1-2, siger Lasse Serup Jensby.

Næsten alle strande i Danmark har et grønt skilt med et unikt nummer, som man skal oplyse, når man ringer 1-1-2, så alarmcentralen ved præcist, hvor man befinder sig.

- De er ofte placeret sammen med en redningskrans, og det er selvfølgelig en god ide at finde det, før man begynder at bade, siger Lasse Serup Jensby.

Annonce

Masser af badegæster

Selvom sommeren har været ustabil dette år, har der været masser af badende.

- Det er jo en pragtfuld strand i Christiansminde, og vi har haft lige så høj aktivitet som sidste år. Der er jo også flere, der holder ferie i Danmark i år. Egentlig er vejret heller ikke så dårligt sammenlignet med de fleste andre somre, det er kun mindet om sommeren for to år siden, der får os til at føle det sådan, siger Lasse Serup Jensby.


Det er jo en pragtfuld strand i Christiansminde, og vi har haft lige så høj aktivitet som sidste år.

Lasse Serup Jensby, driftsleder Trygfonden Kystlivredning


Livredderne vil gerne svare på spørgsmål, understreger han.

- Hvis man spørger dem, hvordan forholdene er her på stranden, vil de i Christiansminde svare, at vandet hurtigt bliver dybt, og at strømmen kan være lidt stærk. Det er godt at tage højde for, når man overvejer, hvor langt man vil gå ud.

Livredderne sætter flag op, som markerer risikoniveauet på dagen. Når flaget er halvt rødt og halvt gult er forholdene helt i orden, men når det røde flag er oppe, signalerer det fare, og så håber livredderne selvfølgelig, at ingen går i vandet. Men er flaget gult er de badende velkommen til at spørge livredderne hvorfor, så de kender farerne.

I uge 29, 30 og 31 har livredderne i Christiansminde udført mere end 570 såkaldt oplysende indsatser, hvor livredderne er i kontakt med badegæster om for eksempel de lokale forhold på stranden, de fem baderåd, og hvad man skal være opmærksom på i vandet.

I samme perioder har de foretaget 53 såkaldte forebyggende indsatser, hvor livredderne er ude i vandet for at advare folk, der eksempelvis har taget en luftmadras/gummibåd/badedyr med i vandet ved fralandsvind, eller for at få dem til at svømme tættere på land.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kvind dig op - mand!

Annonce