Annonce
Ugeavisen Svendborg

Lokal forening er højdespringer i dansk tennis

Ulrik Banke, er formand i Egense/Rantzausminde IF, som har oplevet stor medlemsfremgang, først og fremmest på grund af padel. Arkivfoto: Michael Thorbjørnsen

Svendborg: Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis kårer i år 15 højdespringere. Udmærkelsen går til de klubber, som har klaret sig bedst målt på medlemsudvikling det seneste år – altså denne gang i medlemstallene fra 2019 til 2020.

Egense/Rantzausminde IF (ERI) er blandt disse højdespringere. Klubben gik fra 48 medlemmer i 2019 til 133 medlemmer i 2020. Det svarer til en medlemsvækst på 177 procent, oplyser Thomas Hansen, kommunikations- og presseansvarlig for Dansk Tennis Forbund, i en pressemeddelelse.

Foruden klubbens to tennisbaner har foreningen også to padelbaner. Og det er netop introduktionen af padelsporten, som har givet den positive medlemsudvikling.

Annonce

- I ERI rider de virkelig på padelbølgen, som i øjeblikket skyller ind over hele landet. De har været forudseende og investeret i klubben. Foreløbigt ser det ud til, at medlemsudviklingen fortsætter i år, siger idrætsansvarlig i DGI Tennis, Jesper Munk.

Padelmedlemmer er organiseret sammen med tennissporten i medlemstalsopgørelsen. I alt var der registreret 3406 padelmedlemmer i DGI og Dansk Tennis Forbund.

I klubber med padelbaner er medlemstallet steget med 22 procent. I tennisklubber uden padelbaner lå medlemsvæksten i 2020 på 13 procent. Der er altså bredt set vækst i tennisklubberne. Men de klubber, som også kan tilbyde medlemmerne padel, har ekstra fart på.

Væksten i dansk tennis begrænser sig bestemt ikke til de 15 højdespringere. Det samlede medlemstal i danske tennisklubber under Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis steg med mere end 10.000 medlemmer til 85.501 i 2020.

Det er fjerde år i træk, at tennissporten oplever øget medlemstilslutning. Medlemstallet er det højeste siden 2003.

I år er anden gang, at Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis uddeler prisen sammen som et led i de to organisationers udvidede samarbejde. Tidligere var kåringen forbeholdt klubber under Dansk Tennis Forbund.

Om padel

Padel er en blanding mellem tennis og squash.

Banen er en tredjedel af størrelsen på en tennisbane. Der spilles som udgangspunkt to mod to, og det foregår på en bane, der er 10 gange 20 meter med et net til at adskille de to banehalvdele.

Banen har desuden vægge - i bagenden og noget af siderne er det i glas, resten er metalgitter.

Padeltennis hedder faktisk bare padel, men man brugte navnet padeltennis, da sporten blev introduceret i Danmark og på det tidspunkt var ukendt for mange.

Padel er nemmere og mindre krævende end andre ketchersportsgrene.

Mange danskere kender padel fra ferier i Spanien, hvor det er den næststørste sportsgren efter fodbold.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

SIMAC slår rekord: Martime aspiranter flokkes til Svendborg

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Tapas, tango og fortælling: Broholm forvandles til Buenos Aires

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ung frisør i ny rolle

Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Film om Blixen efter Afrika - historien om en mester og hendes lærling

Ugeavisen Svendborg

Inkluderende fællesskab i varme skær af byens lygtepæle

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Jeg falder for spændende mænd - men det ender med psykisk og fysisk vold

Ugeavisen Svendborg

Musikskole står klar til ny sæson: Peder Most Garden opruster med tre nye undervisere

Ugeavisen Svendborg

Hesselager sportsuge klar med program

Ugeavisen Svendborg

Fællesklang: Væk byen til live med sang

Ugeavisen Svendborg

Havnens frie fugle: Udstilling går bag om drømme i et råt miljø

Ugeavisen Svendborg

300 hektar skov skal øge biodiversiteten i Svendborg Kommune

Ugeavisen Svendborg

Verdensmål lokalt og globalt

Ugeavisen Svendborg

Indvielse af ny skolebygning

Ugeavisen Svendborg

Verdensmester i badminton spiller nu tennis i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Tillykke med de to år

Ugeavisen Svendborg

Bjæf og knurren i hundeforening: Instruktører kapper hundesnoren og danner ny forening

Ugeavisen Svendborg

Brætspilscafé på biblioteket

Ugeavisen Svendborg

Familie realiserer drøm om egen café

Ugeavisen Svendborg

Klokkemusik over byen

Ugeavisen Svendborg

Se videoen af måske kommende hotdogkonge: Robert slugte 15 hottere på 15 minutter

Ugeavisen Svendborg

Bank støtter opera

Ugeavisen Svendborg

Nominer en du kender for medmenneskelighed: Home Svendborg uddeler 50.000 kroner

Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Mad med mening smager bedst

Annonce