Annonce
Ugeavisen Svendborg

Lyserød Lørdag bliver anderledes i år: Støt en god sag med Covid-19-venlige kram

3. oktober er der for ottende gang Lyserød Lørdag i Svendborg - denne gang bliver det anderledes end normalt, på grund af Covid-19. PR-foto
Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse og lokale erhvervsdrivende maler Svendborg lyserød 3. oktober under sloganet: "Fordi ingen bryster skal have kræft".
Annonce

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark. 1 ud af 9 kvinder rammes af sygdommen, og det er baggrunden for, at vi sætter ekstra fokus på og samler penge ind til brystkræftsagen den 3. oktober.

Marie Louise Bommelund, Lyserød Lørdag Svendborg


Svendborg: Hvert år får knap 5000 kvinder brystkræft, mens over 60.000 i dag lever med diagnosen. Det gør rigtig mange mennesker til patienter og pårørende. Derfor “maler" frivillige i Kræftens Bekæmpelse, sammen med lokale erhvervsdrivende, Svendborg lyserød under budskabet: "Fordi ingen bryster skal have kræft". Det sker til Lyserød Lørdag i Svendborg 3. oktober, oplyser Marie Louise Bommelund på vegne af arrangørerne i en pressemeddelelse.

- Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark. 1 ud af 9 kvinder rammes af sygdommen, og det er baggrunden for, at vi sætter ekstra fokus på og samler penge ind til brystkræftsagen den 3. oktober. De indsamlede penge går til tre vigtige indsatsområder: forskning, forebyggelse og patientstøtte, lyder det.

Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse og lokale erhvervsdrivende maler byen lyserød under sloganet: "Fordi ingen bryster skal have kræft". PR-foto

Lyserød Lørdag er en tilbagevendende begivenhed under den landsdækkende kampagne Støt Brysterne, som afholdes for 13. gang i år. Svendborg har været med syv gange.

Annonce

Anderledes i år

I år bliver Lyserød Lørdag her i Svendborg dog noget anderledes på grund af covid-19, da det desværre ikke kan lade sig gøre at gennemføre arrangementet på Gerritsplads som vanligt på grund af diverse restriktioner.

Erhvervslivet er som altid med, og pynter op med lyserødt hele uge 40. Nogle forretninger har desuden “lyserøde” priser, hvor noget af salget går til brystkræftsagen, andre donerer direkte eller indsamler på anden måde.

Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse her i Svendborg er på gaden lørdag 3. oktober med en masse “KRAM” - ikke rigtige kram, på grund af Covid-19, men hæklede krammehjerter, som flittige hænder har fremstillet.

- I en tid, hvor vi ikke må kramme så meget, kan det være godt med et lille krammehjerte. Vi tilbyder cellofanposer med både krammehjerte, lyserøde mundbind, lidt sødt og andre overraskelser. Mange poser desuden med gavekort til byens butikker. For blot 20 kroner kan man støtte både brystkræftsagen, få et krammehjerte og være heldig at erhverve sig et gavekort til en af byens butikker. Vi er på gaden fra klokken cirka 10, indtil kurvene er tomme. Vi er meget taknemmelige over det engagement og den store opbakning, vi møder fra Svendborgs erhvervsliv, og vi glæder os til at byde byens borgere velkommen til dette års Lyserød Lørdag, siger Marie Louise Bommelund i pressemeddelelsen.

I år har Kvickly City endnu en gang doneret en indkøbsvogn fyldt med varer, som man kan vinde for blot 20 kroner. Konkurrencen foregår på Facebook-gruppen: Lyserød Lørdag Svendborg hele uge 40. Vinderen trækkes lørdag 3. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Nils Holgersen flyver igen

Ugeavisen Svendborg

Hjælp til følsomme fødder

Ugeavisen Svendborg

Pengegave til maritimt museum

Annonce