Annonce
Ugeavisen Svendborg

Lysfest bliver til en måned med lysglimt

Lysfesten på Frederiksø bliver i år en 30 dage lang udstilling med diverse lysende indslag. Foto: Svendborg Kommune
Der er "Lysglimt i Mørket" fra 30. januar til den 28. februar på Frederiksø med deltagelse af kunstnere fra hele landet

Svendborg: Alt må gentænkes i coronarestriktionernes skygge, således også den populære Lysfest, som normalt afvikles på Frederiksø i Svendborg, og som er blevet en lysende tradition, der forener kunst, byrum og fornyelse.

I år har øvelsen været at få spredt begivenheden ud over lang tid, så det bliver en coronasikker version af lysfesten. Med "Lysglimt i Mørket" fra 30. januar til den 28. februar med deltagelse af kunstnere fra hele landet er der lagt op til en smuk oplevelse, der kan nydes i små bidder i løbet af hele februar, oplyses det i en pressemeddelelse.

Lysdekorationerne er skabt af en blanding af lejere på Frederiksø og en række danske kunstnere samt forskellige lokale aktører.

Alle værkerne og dekorationerne er beskrevet i et nyt 'Lys i Mørket'-udstillingshæfte, der udgives kan hentes og downloades på fremtidenshavn.dk.  Her vil man få blik for og viden om, hvem kunstnerne bag værkerne er, og hvad værket er udtryk for.

Annonce

Nyfunden kreativitet

- De givne omstændigheder giver begræsninger for fejringer og oplevelser og med sammenfaldet af corona, byggeri og nye lejekontrakter på Frederiksø, er vi i år udfordret. Som mulighed for at udforske, hvad Lysfesten på Frederiksø alternativt kan være i stedet for blot at aflyse, prøver vi nogle nye ting af. Formatet, placeringen og tidsrummet er taget op til genfortolkning og nyfunden kreativitet, forklarer Anna Als fra Svendborg Kommunes havneudviklingsteam.

På den vis integreres lysglimt på parkeringspladsen på Frederiksø bag de gamle værftsbygninger, og i februar vil der her løbende være lysdekorationer, installationer og værker.

Man kan frit gå ned forbi havnen og nyde de lysende seværdigheder i perioden. Der er adgang ved at gå ad vejen forbi den gamle administrationsbygning til parkeringspladsen. Selve Udrustningskajen mod byen er afspærret på grund af byggeri.

Lys i Mørket-udstillingen falder sammen med Kyndelmisse den 2. februar, så man også holder fast i behovet for lys og varme på det, der i traditionen ses som den koldeste vinterdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Genåbning fejret med kage

Annonce