Annonce
Ugeavisen Svendborg

Malerskole gør klar til sæson nummer 15

Malerskolen i Ballen kører videre på 15. år. PR foto
Malerskolen i Ballen planlægger undervisning i Montenegro. Underviser er Birger Møller.
Annonce

Ballen: Malerskolen i Ballen starter i år sin 15. sæson, fortælles det i en pressemeddelelse.

Som noget nyt er der et weekendkursus i gouache-maleri. Først er der et grundkursus, hvor man øver de mange teknikker, der knytter sig til gouachemaleri. Det kan følges op af et fire dages sommerkursus. Det er tilrettelagt så, malergrejet fylder meget lidt og er nemt at transportere.

Kursisterne maler på store blokke, og teknikkerne er tilrettelagt, så man kommer til at udfordre synet på naturen. Gouache er en traditionel kunstnerfarve, der fremstilles i smukke farver af høj kvalitet. Gouache egner sig til alle maleriets teknikker og til alle motiver. Gouachefarve er også velegnet til at have med på rejser.

- En grafitstift, en blok med spiralryg, nogle få farver og en pensel er som regel nok til at arbejde med billeder, når man er ude i naturen eller på rejse. Gouacheteknikken kan bruges til selvstændige billeder, men kan også bruges som oplæg til akryl- og oliemaleri, fortæller Birger Møller, manden bag Malerskolen, i pressemeddelelsen.

Annonce

Store lærreder

Sidst i januar starter et seks ugers kursus i akrylmaleri med undervisning tre timer hver tirsdag samt et weekendkursus i cobrateknik på store lærreder - og der skal også males til sommer.

- Sidste år var første gang med et sommerkursus på malerskolen. Målet var at tiltrække deltagere fra hele landet. Det lykkedes. Halvdelen af deltagerne var fra Jylland og Sjælland. Det blev også fint kombineret med, at der ligger gode bed & breakfast i nærheden af Malerskolen. Der er planlagt sommerkursus i 2020 både på malerskolen i Ballen og i Montenegro, siger Birger Møller, som har lang undervisningserfaring bag sig - han har også skrevet flere lærebøger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Bo banker rusten af

Ugeavisen Svendborg

Sjælen hænger fast

Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

VM-bord til Sydfyn

Annonce