Annonce
Ugeavisen Svendborg

Mange bække små bidrager til GOG’s talentudvikling

GOG har modtaget godt 35.000 kroner. Det er tiende år i træk, at Energi Fyn kan dele penge ud til de fynske klubber og foreninger. PR-foto
GOG Håndbold har modtaget 35.260 kroner fra Energi Fyns sponsorordning, FynskSupport. Pengene kommer især til at styrke udviklingen af klubbens børne- og ungdomshold.
Annonce

Gudme: Takket være en lang række trofaste bidragsydere har GOG Håndbold netop modtaget 35.260 kroner. Det er håndboldglade fynboer, som gennem sponsorordningen Fynsksupport, har valgt at støtte klubben via deres egen gas- og elregning. Pengene er en stor gevinst for klubbens ungdoms- og talentarbejde.

- Pengene bidrager til, at vi hele tiden kan gøre klubben dygtigere og bedre på mange parametre. I dag bruger vi størstedelen af vores penge på børne- og ungdomsområdet, og det er i høj grad også der, vi fortsat vil forsøge at styrke udviklingen, siger bestyrelsesformand i GOG, Niels Kildelund i en pressemeddelelse.

Annonce

Sponsorpenge går til godt håndboldmiljø

Det er til god gavn for GOG Håndbold at være en del af sponsorordningen Fynsksupport. Med ca. 400 medlemmer fordelt mellem en børne- ungdoms- og seniorafdeling, er der både fokus på breddehåndbolden og talentudviklingen i klubben. Det kræver således en vis opbakning og økonomisk støtte at kunne bibeholde og videreudvikle det sunde håndboldmiljø, klubben er kendt for at have.

Annonce

1,2 millioner kroner til fynske klubber

Det er tiende år i træk, at Energi Fyn kan dele penge ud til de fynske klubber og foreninger. Det samlede beløb, som Fynsksupport har indsamlet i år, er på 1,2 millioner kroner.

- Som fynboernes foretrukne energiselskab er det vigtigt for os at støtte op om mangfoldigheden i det fynske foreningsliv. Med Fynsksupport støtter vi klub- og foreningslivet bredt på Fyn og på tværs af aktiviteter, fortæller Finn Andersen, kommerciel direktør hos Energi Fyn.

Alle kan være med til at støtte det fynske foreningsliv - uden at det koster ekstra. Hvis man køber el eller gas gennem Fynsksupport, så bliver man sponsor for en fynsk klub eller forening efter eget valg. Man betaler kun for den el eller gas, man bruger, men Energi Fyn giver to øre per kWh el og seks øre per m3 gas til den klub, forbrugeren ønsker at støtte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce