Annonce
Ugeavisen Svendborg

Maritimt Center vækker mindelser om Buenos Aires: Sving hofterne til tango-aften i Svendborg

Til tangoundervisning i juli var der fyldt godt op i Maritimt Center. Foto: Tango Sydfyn
Annonce

Svendborg: Tirsdag den 11. august kan du fra klokken 18 til 19 komme ned i Maritimt Center i Svendborg, hvis du har mod på at svinge hofterne.

Her vil Trine og Morgen fra Tango Sydfyn undervise i tango på en afslappet måde med godt humør.

Alle er velkomne til tangoaftenen, men på grund af begrænsede pladser på dansegulvet, anbefales det, at man kommer i god tid. Og på grund af coronavirus og for at mindske smittefaren er det nødvendigt at medbringe egen dansepartner.

Arrangementet sker i samarbejde med Foreningen Bølgen, der i år har flyttet alle sine arrangementer til lokalerne i Maritimt Center. Der var først i juli et tilsvarende arrangement ligeledes i Maritimt Center,

Som foreningen skriver i en pressemeddelelse, så leder Maritimt Centers lokaler tankerne hen på fordums dansesteder på havnen i Buenos Aires. I disse tider, hvor det ikke er muligt at rejse til Buenos Aires, så er det dejligt blot at kunne lægge vejen forbi havnen i Svendborg.

Efter undervisningen tager de etablerede dansere over og danser indtil klokken 21:00, så man kan få en god fornemmelse af et hyggeligt og socialt tangomiljø på Sydfyn. Til arrangementet i juli måned mødte rigtigt mange op.

- Det er tydeligt, hvor meget tangodanserne savner at komme ud at danse med hinanden igen, fortæller Trine Bjørnild fra Tango Sydfyn i en pressemeddelelse.

Foreningen oplyser desuden, at nysgerrige er meget velkomne til bare at komme forbi og kigge og måske få en snak om, hvad der er så fascinerende ved den argentinske tango.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Ugeavisen Svendborg

Dorf på Strandlyst

Annonce