Annonce
Ugeavisen Svendborg

Midlertidigt slut med kontanter i busserne og flextrafikken

Trafikselskaberne i Danmark har midlertidigt suspenderet kontantsalget i busserne og flextrafikken. Det sker for at begrænse smitterisikoen. Man kan i stedet benytte rejsekort, app eller webbillet.
Annonce

Svendborg: Som en konsekvens af de skærpede Covid-19-tiltag, og specielt øgningen af afstandsanbefalingen fra en til mindst to meter, vil kontantsalget i busser og flextrafikvogne midlertidigt blive suspenderet.

- Som et led i den midlertidige suspendering af kontantsalget i vores busser, vil fordøren i busserne ligeledes være lukket for indstigning. Chaufførerne vil dog løbende sikre, at fordøren åbnes, så der sikres den fornødne udluftning i bussen. Disse midlertidige tiltag introduceres for at sikre et så trygt og sikkert miljø for kunder og chauffører, oplyses det i en pressemeddelelse fra FynBus.

Trafikselskaberne har af Forbrugerombudsmanden modtaget accept til dette midlertidige tiltag, som betyder, at busser og flextrafikvogne vil fungere som rene selvbetjeningsmiljøer for kunderne. Kunder vil fortsat skulle billettere sig selv ved indstigning i bussen, hvilket kan ske via rejsekort, app eller webshop, men der vil ikke længere kunne købes billet i bussen.

- Som alle andre håber vi, at de skærpede nationale tiltag snart igen vil kunne lempes. Når det sker, vil vi igen genåbne såvel bussernes fordøre som kontantsalget i busser og flextrafikvogne. I takt med at tiltagene lempes vil vi igen se flere kunder i vores busser, og det er derfor vigtigt, at vi sikrer et så effektivt og trygt flow af disse igennem bussen

- Skal du med bussen, anbefaler vi, at du anvender rejsekort. Alternativt kan du købet billet via FynBus’ Mobilbillet-app eller webshoppen på fynbus.dk, skriver FynBus videre.

Man kan bestille Flextrafik via nettet og betale turen med betalingskort. Hvis man ikke har denne mulighed, så kan der ringes til bestillingscentralen på 63 11 22 55 og få hjælp til at betale turen på anden vis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Genåbning fejret med kage

Annonce