Annonce
Ugeavisen Svendborg

Når mad bliver et fix

Anne Lind, lokal coach og terapeut med klinik i Svendborg, står klar med nyt forløb for overspisere. Pr-foto
Coach og terapeut Anne Lind hjælper mennesker ud af tvangsoverspisning. - Fejlagtigt arbejder den berørte ofte den helt forkerte vej, når de vil holde op med at overspise, mener hun.
Annonce

Svendborg: For 40-50.000 danskere er mad ikke en nydelse, men et mentalt fængsel i form af overspisning.

-  Som tidligere spiseforstyrret ved jeg, hvor ensomt det er at bære tankerne og skammen alene, siger Anne Lind, lokal coach og terapeut med klinik i Vestergade 2A i Svendborg.

Anne Lind, der har en master i positiv psykologi og kalder sin klinik for Livsvejledning for Unge, har i mere end ti år arbejdet med unge mennesker. Nu står hun bag et nyt forløb, der skal hjælpe unge og andre af med deres spiseforstyrrelse.

- Den berørte pålægger konstant sig selv stramme restriktioner, der skal forhindre overspisning for så at ende med et ukontrolleret tvangsmæssigt madindtag efterfulgt af følelser af skyld og skam og væmmelse over at være underlagt det negative mønster. Jo længere man bliver i mønsteret, des større er sandsynligheden for, at en decideret forstyrrelse udvikles.


Har man én gang haft en ukontrolleret overspisning, så glemmer hjernen det aldrig. Den første overspisning er en dyb, kortvarig nydelse, fordi hjernen udsender nogle hormoner, der får kroppen til at slappe af og have det dejligt, mens man spiser. Den rus vil kroppen søge igen.

Anne Lind


- Forstyrrelsen kaldes også B.E.D (Binge Eating Disorder) eller tvangsspisninger, fordi det er oplevelsen af ikke at have kontrol over, hvor, hvornår og hvor ofte man vil spise store mængder mad. Selvom det er den mest hyppige spiseforstyrrelse, har den tidligere været overset og er først nu ved at blive en anerkendt spiseforstyrrelse, forklarer Anne Lind i en pressemeddelelse.

Annonce

Fejlslutningen

En generel opfattelse af overspisninger er, at det skyldes en karakterbrist, en sorg eller en smerte, som skal dulmes.

- Derfor arbejder den berørte ofte den helt forkerte vej, når de vil holde op med at overspise. Fejlagtigt tror de, at de skal tage sig sammen og gå på kur - og man bebrejder sig selv, når der ikke sker bedring, forklarer Anne Lind.

- Har man én gang haft en ukontrolleret overspisning, så glemmer hjernen det aldrig. Den første overspisning er en dyb, kortvarig nydelse, fordi hjernen udsender nogle hormoner, der får kroppen til at slappe af og have det dejligt, mens man spiser. Den rus vil kroppen søge igen.

- Men man fortryder, skammer sig og lover sig selv, at dét gør man aldrig igen. Og så laver man nye restriktioner, som fører til at hjernen igen tror, at der er mangel på mad, og derfor begynder den at sende signaler om, hvor dejligt det var, da der blev indtaget store mængder mad. Og så begynder den indre kamp. En kamp man aldrig vil vinde, så længe man tror, det handler om at tage sig sammen, understreger Anne Lind.

Forløbet hos Anne Lind foregår hver torsdag aften fra 18 til 19.30 over en periode på 10 uger og er man interesseret i at tilmelde sig eller blot høre mere, kan hun kontaktes på tlf. 26209200 eller på mail: Livsvejledning@gmail.com

- Grunden til, at forløbet tager 10 uger, skyldes, at det det er den tid det tager at udvikle en ny vane, som er målet med forløbet.

- Forløbet tager nemlig udgangspunkt i neuropsykologien, der peger på, at der ved overspisning er hjernebaner, som er kommet i uorden. Det er disse baner, der skal rettes ud, når man vil holde op med at overspise.

- Forløbet er med både undervisning, hjemmeøvelser og deling af erfaringer - og til sidst, håber jeg, er man fri, fri fra et liv med skamfulde overspisninger, fri til at folde sit potentiale ud, siger Anne Lind.

Er du overspiser?

Er du overspiser?

Hvis du svarer "ja" til mere end to af nedenstående spørgsmål, så mener Anne Lind, at du måske har et problem:

At du spiser store mængder mad uden at føle fysisk sult?

At du spiser, indtil du føler ubehagelig mæthed?

At du spiser alene, fordi du skammer dig over, hvor meget du spiser?

At du føler væmmelse og eller ubehag, depressiv sindsstemning eller skyld efterfølgende?

At overspisningerne er forbundet med betydeligt ubehag?

Har du haft episoder med overspisning, hvor du inden for en tidsafgrænset periode (for eksempel inden for to timer) spiser, hvad andre mennesker (efter omstændighederne) ville betragte som en usædvanlig stor mængde mad?

Har du ved episoderne med overspisning haft en følelse af at have mistet kontrollen over din spisning?

Havde du en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise eller af ikke at kunne forhindre episoden?

Oplever du, at overspisningsepisoderne er forbundet med, at du spiser meget hurtigere end normalt?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce