Annonce
Ugeavisen Svendborg

Naturklummen: Fugl og fisk omkring Thurø

En stenbider, her den iøjnefaldende røde han, er kommet lovlig tæt på stranden. En redningsaktion fik den øjeblikket efter så langt ud, at den atter kunne svømme på ret kurs. Foto: Ian Heilmann

Thurø er en frodig og mangfoldig ø. For nylig er det i bedste sendetid blevet rullet ud for det ganske land, at den lille ø har et gunstigt klima og en god jordbund for den meget sjældne og højst eksklusive art ved navn: verdensklasse-håndboldtræner. Bestanden er nu oppe på hele to - hvad kan det ikke blive til?

Og der er mere til: Skovene, Smørmosen, det dejlige guldalderlandskab Thurø Rev - og en lang og afvekslende kystlinje. Det lønner sig at kigge på fugle langs kysterne i denne tid. Overvintrende isfugle drøner forbi som projektiler med blåt blink fra ryggen, hvis ellers man når at se det. Eller de sidder bomstille på en pæl eller i et tagrør og tager sigte til et skråt hovedspring efter en intetanende småfisk. Evolutionen har lært isfuglen at korrigere for lysets brydningsvinkel i overgangen fra luft til vand. Edderfugleandrikker på vandet gør sig lækre med hvide midterskilninger, grønne nakker og sære gutturale lyde. Hvinænder kaster deres trekantede kalvehoveder tilbage over ryggen, hvis de ikke passerer én i luften med hvinende vinger (deraf navnet).

ian heilmann

Der er virkelig både fugl og fisk. Stenet havbund på lavt, klart vand med bølgende orangebrune tangskove tiltrækker waders-klædte lystfiskere som hvepse omkring dovent hvidtøl. Forståeligt – man kan selv godt blive kroget bare ved tanken – og ørreder er ædelt vildt.

Men nu kommer stenbideren ind på det lave vand for at gyde. Det er en plump og sært kantet fisk; den grågrønne hun er mere end dobbelt så stor som den flot rødbrune han. Hunnen lægger omkring 200.000 æg, og den røde han gyder så sin sæd. Som store hvaler kan også stenbidere komme på for lavt vand – og strande.


Thurø er en frodig og mangfoldig ø. For nylig er det i bedste sendetid blevet rullet ud for det ganske land, at den lille ø har et gunstigt klima og en god jordbund for den meget sjældne og højst eksklusive art ved navn: verdensklasse-håndboldtræner. Bestanden er nu oppe på hele to - hvad kan det ikke blive til?

Fra klummen


En søndag sidst i januar lå en strandet stenbiderhan i stenstrandens skvulp under skrænten på Thurøs sydkyst. Man troede først, at den havde bidt sin sidste sten, men gællen på oversiden bevægede sig i rytme med bølgeslaget. Min bedre halvdel tog med begge hænder varsomt den røde krabat om maven og leverede en præcis og flad aflevering ud til knæhøjt vand. Straks slog stenbideren med sin hale og forsvandt på ret kurs i sit kolde og rette element.

Det er muligt, at lystfiskere og kokke ikke sætter stenbideren synderligt højt. Kødet er vist nok lidt løst og geléagtigt. Men så er der lige rognen - Nordens kaviar, en himmerigsmundfuld, der koster kassen. Og nu er sæsonen lige om hjørnet. Senere på året, efter yngletid, trækker stenbiderne atter mod det dybe vand. Den er oceangående og har hjemmebanefordel i Nordatlanten, på breddegrader med Grønland og Island.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Genåbning fejret med kage

Annonce