Annonce
Ugeavisen Svendborg

Noget på Hjerte: Det er nu, vi skal rykke tættere sammen i bussen

Christian Dan Jensen. Arkivfoto
Annonce

2020 blev året hvor vores demokrati i den grad blev sat på en styrkeprøve. Et år med fortvivlelse, sårbarhed, frygt og restriktioner.

Et år, hvor vores folk og land ikke har været mere splittet og delt som vi er det i dag. På den ene side er de, som frygter for hele deres eksistensgrundlag og oplever, hvordan deres levebrød smuldrer mellem hænderne på dem, og på den anden side dem, som er økonomisk sikret af staten, men lever med angsten for at blive syge.

Midt i elendigheden har vi dog det fælles holdepunkt, som giver os tryghed og sikkerhed, at vores grundlovsfæstede demokrati og folkestyre fungerer - også når vi, som nu, står midt i en national krise.

Det er ikke første gang,  at vores demokrati kommer under massivt pres. Sidste gang danskerne oplevede det var under besættelsen. Dengang var fjenden det Nazi-Tyskland, som den 9.april 1940 besatte et neutralt Danmark, og som i modsætning til de fleste andre lande i Europa overgav sig til besættelsesmagten nærmest uden kamp.

Den daværende socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, valgte at skåne den danske befolkning for bombardementer af tæt befolkede områder som København, mod at indgå en samarbejdspolitik med besættelsesmagten, som blandt andet omhandlede sikringen af danske landbrugsvarer til at forsørge og brødføde den tyske befolkning og sikringen af jernmalms-transporten fra Norge til den tyske krigsmaskine.

Danmark var i dyb krise!

Stauning dannede hen over foråret 1940 en samlingsregering mellem Socialdemokratiet,Det Radikale Venstre,Det Konservative Folkeparti og Venstre.

En samlingsregering oprettes i nationale krisesituationer, og er enregering som er dannet af alle (eller alle de betydeligere)partier i den folkevalgte forsamling, uanset de enkelte partiers parlamentariske ret til at besætteministerposter.

Statsminister Stauning udsendte i forbindelse med samlingsregeringens dannelse 8.juli 1940 denne udtalelse:

”Det er en Ændring i det tilvante Forhold, et Brud med mange Aars Sædvane fremkaldt af de ekstraordinære Tilstande, som Krigsforhol­dene har paaført vort Land.
Vort Land, dets Erhvervsliv og dets Arbejdere er afskaaret fra de sædvanlige Forbindelser med Omverdenen, og en Tillempning maa finde Sted afpasset efter den Tid og de Vilkaar, som nu forefindes”.

En ordlyd med et indhold som unægteligt her 80 år senere bør give genklang!

Uden nogen sammenligning overhovedet mellem den nuværende politiske håndtering af Corona-krisen og samarbejdspolitikken med Nazisterne under besættelsen, så fortæller historien os, at i nationale krisesituationer må det som deler os, være det, som bringer os tættere sammen.

Måske vi havde stået stærkere sammen i dag, hvis man som i 1940 havde dannet en samlingsregering, hvor befolkningen fandt styrken i stadig at kunne bekende sig til demokratiet i fælles optræden over for fjenden.

I skrivende stund kæmper vi stadig side om side med resten af verden mod en usynlig fjende. En fjende som nådesløst rammer alle samfundslag. En fjende uden ansigt.

Det er nu vi skal rykke tættere sammen i bussen. Nu vi fortsat bør vise samfundssind og hjælpe vores erhvervsliv, kulturliv og alle de andre erhverv som er hårdest ramt oven på coronakrisen, og hvor de økonomiske hjælpepakker langt fra har slået til. Nu vi skal vise mådehold ved de kommende overenskomstforhandlinger og stå solidarisk med de mange erhvervsdrivende som må i gang med at bygge det hele op igen sten for sten.

Nu vi fortsat skal passe på hinanden, lytte til hinanden og forstå hinanden – for det er sådan man gør i et velfungerende demokrati.

Godt nytår

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce