Annonce
Ugeavisen Svendborg

Noget på hjerte: Friheden i at blive gammel

Vagn Remme, digter og forfatter.

Det vil være for nemt at skrive til min redaktør på Ugeavisen Svendborg, at jeg kan ikke, at jeg må op og lægge mig, jeg er udtømt, orker ikke mere.

Jeg har liget været igennem et stort arbejde med min roman. Den er færdig, og den hedder "Her er jeg", og ja, den handler om mig, og jeg mener tydeligvis, at jeg er interessant nok at være sammen med til at skrive en bog om mig selv.

Men det er ikke det vigtige her, sagen er den, at når jeg afslutter arbejdet med en roman, så er jeg tom bagefter, der er ganske enkelt ikke sprog tilbage i min krop. Det plejer at vare et par måneder, så begynder det at pible frem igen, og jeg tænker også, at det bliver sådan den her gang, så du kan godt forstå, at det her kommer til at handle om at padle, holde kanoen i gang uden at komme nogen vegne, sådan lidt som at gå på arbejde for tiden, under coronaen, man holder den gående … og jeg som har lovet mig selv, ikke et ord om den… jeg tror jeg døber den: Verdens Kedeligste Pandemi.

Og ja, vi har alle sammen nogen, der kender nogen, der har hørt om en, der er død med corona… Oh my God, få stoppet den mand, jeg skriver ikke mere om det. Basta. Fandeme.

Men det er også for selvsmagende at skrive om en roman, jeg har skrevet, der handler om mig, det er ligesom de mennesker på legepladsen eller på Facebook, der fortæller om deres børns fortræffeligheder, at "min datter på fire er så moden og betænksom og så fyldt med selvværd", og jeg tænker på, hvorfor jeg skal jeg vide det om din datter, når du egentlig bare fortæller om dig selv og de drømme, du har mistet, eller viser mig det du forestiller dig, om dig selv. Det er jo totalt produktionsløst, det fører ingen steder, i stedet vil jeg vende mig mod musikken, som for eksempel Dave Matthew Gravedigger, ikke fordi den handler om noget specielt, den tager fat i livets ydrepunkter, en seks-årig, der kigger på et menneske på over hundrede år, måske er der en pointe i den sang til mig, som med hastige skridt nærmer sig de 50 år (Vagn,  hvorfor skal læseren vide, at du snart bliver 50, skal du invitere hele Svendborg med?).

Jaja, men at stå mellem de to ydrepositioner giver mig en følelse af at være fremmed, jeg glæder mig ikke som Niel Young synger i "Old Man" til at blive gammel, jeg kan godt mærke mine muskler ikke er de samme længere, eller at der simpelthen ikke er så mange af dem mere, vi er lige begyndt herhjemme på Michelle Kristensens slanke-motion-kur, og hun har et styrkeprogram for begyndere der varer de her 24 minutter, og jeg er mere eller mindre døden nær, både før, under og især bagefter. Det er for begyndere, for overvægtige, og jeg er ikke engang overvægtig, oh my God.

Jeg sidder på mit hjemmekontor og bliver mere og mere slatten, og det er det man kæmper mod midt i livet: Holde sig ung som i en drøm om en anden virkelighed, som vi godt ved aldrig bliver til noget, og jeg kan huske min morfar sagde til mig, da han blev 80 år:  "Så Vagn, nu må jeg gerne drikke snaps om formiddagen", den frihed, der er i at blive gammel, at være ligeglad, gør hvad man har lyst til, som en tre-årig, der ikke tænker over denne eller hin fordom, at der er en frihed i at blive gammel, og så er den her klumme måske en status over midtlivet.


Jeg glæder mig ikke som Niel Young synger i "Old Man" til at blive gammel, jeg kan godt mærke mine muskler ikke er de samme længere, eller at der simpelthen ikke er så mange af dem mere.

Fra klummen


At blive 50 år er at falde mellem to stole, og jo, jeg har prøvet at drikke rødvin om formiddagen, det kan ikke anbefales med små børn i huset… men hvorfor lade det være så negativt Vagn, er der nogen grund til det? Min far elskede at blive halvtreds, han vidste alt, han havde erfaring, og kunne stadig bygge huse med venstre hånd, og det er sandt nok sgu, og måske er det at være herhjemme, på hjemmearbejdspladsen, at være lidt for meget sammen med sig selv, så begynder pilleriet i navlen, at fedte med sig selv, selvom Dostojevski i sin tid i fængslet, så sine romaner for sig, at det var i fængslet, at hans store værk "Brødrene Karamazov" voksede frem, at han faktisk fik noget ud af at være alene med sig selv, men måske er det slet ikke så dårligt at være lidt alene.

Jeg hørte om en dansk præst, der drog op i en bjerghule, og blev der i ni dage, alene og følte denne renselse, da han havde udstået sin tid i hulen, og det er også det jeg har oplevet på mine cykelturer rundt i verden (mest Europa), at der efter nogle dage, pludselig, kommer en fred i kroppen, at her er jeg, og det er sgu godt nok.

Det at padle

Ordet "padle" bruges af radioværter, når skal have tiden til at gå, uden at de har noget indhold at fylde i deres tale, så padler radioværten indtil næste indslag kommer eller lignende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Genåbning fejret med kage

Annonce