Annonce
Ugeavisen Svendborg

Noget på Hjerte: Hvor svært kan det være?

Ugens klummeskribent foræller om de mange overvejelser  i forbindelse med udskydelsen af landsstævnet fra 2021 til 2022. Arkivfoto
Annonce

Hvad kræver det at flytte et arrangement ét år frem i tiden?

Det er den manøvre, vi i Landsstævnesekretariatet er i gang med nu, og selvom det ikke nødvendigvis er svært, er det ikke uden kompleksitet.

Hvis nogen (nogen = undertegnede) havde forestillet sig, at det der med at flytte et Landsstævne fra 2021 til 2022 var noget med at overstrege et årstal og skrive et nyt, ja så er man (man = stadig undertegnede) blevet klogere.

Der er mange, der spørger mine kolleger og jeg om, hvad vi egentlig laver for tiden. Det er et helt legitimt spørgsmål, og jeg kan godt forstå baggrunden for spørgsmålet.

Da beslutningen om at udskyde DGI Landsstævne fra 2021 til 2022 blev truffet for fem måneder siden, var vi godt med. Vi havde sat flueben ved 150 af de i alt 330 milepæle, der er defineret i L2022-projektet. Så hvad skulle vi egentlig stille op med et helt ekstra år? Altså bortset fra at ændre datoen på brevskabelonen, mailsignaturen og på alle aftaler?

Faktum er, at processen med at flytte så stort et arrangement kræver, at vi går alt igennem. Og her mener jeg virkelig alt – også de elementer, vi havde noteret som ”udført”.

På den igen

På enkelte områder har udskydelsen medført, at vi har været nødt til at trække opgaver, der lige netop var sendt i udbud, tilbage. Vi kender de nuværende krav til affaldshåndtering, men er vi helt sikre på, at der ikke kommer nye krav til affaldshåndtering før sommeren 2022?

Og hvad med shuttlebusserne, der skal fragte deltagerne frem og tilbage mellem indkvartering og idrætter? Er vi sikre på, at der ikke kommer nye miljøkrav til busdrift, som træder i kraft før 2022?

Indretningen af de fire landsstævne-zoner og dermed også placeringen af de flere end 30 idrætter, der bliver repræsenteret til L2022, var på plads, da landsstævnet blev udskudt. En enkelt af de kommunale grunde, vi har disponeret over til landsstævnet, er solgt til en bygherre med klausul om, at der først må bygges efter afviklingen af landsstævnet. Men det krav kan jo ikke med rimelighed opretholdes til tid og evighed – eller som i dette tilfælde – et ekstra år. Derfor har indretningen af, hvor vi skal dyrke idræt, feste og opleve fællesskab og mangfoldighed været til revision på ny.

Når man skal indrette midlertidig overnatning på skoler og i idrætshaller, kræver det i visse tilfælde en dispensation fra Beredskabsstyrelsen. Dispensationen var på plads til sommeren 2021, men vi kan nok ikke forvente, at dispensationen er en blankocheck uden udløbsdato. Og sådan kunne jeg blive ved.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget

Når det så er sagt, så er det ikke kun ubekvemt, at vi har fået et ekstra år til planlægningen af en begivenhed, der forventes at tiltrække 25.000 deltagere og lige så mange gæster til Svendborg.

Det har hele tiden været ambitionen, at L2022 skal have maksimalt fokus på bæredygtighed, og der er ingen tvivl om, at det ekstra år betyder, at vi i højere grad kan udfordre os selv og leverandører på netop dette område.

Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke svare på, hvad vi skal spise af til L2022. Det service, vi forventer at servere de 218.000 måltider til deltagerne i og på, er ikke opfundet endnu. Sammen med en leverandør er vi i gang med at udvikle et bud på fremtidens bæredygtige emballage og service til events. Det giver mening, synes vi.

Det ekstra år giver os også endnu bedre mulighed for at overveje, hvordan vi understøtter hele byens potentiale, der kun bliver større fra nu og frem mod sommeren 2022. Efter L2022 håber vi, at vi står tilbage med et korps af frivillige, der besidder endnu flere kompetencer inden for blandt andet værtskab, trafikafvikling og sikkerhed.


Det har hele tiden været ambitionen, at L2022 skal have maksimalt fokus på bæredygtighed, og der er ingen tvivl om, at det ekstra år betyder, at vi i højere grad kan udfordre os selv og leverandører på netop dette område.

Fra klummen


Vi forventer, at vi står tilbage med et kulturliv, der endnu en gang har dokumenteret sin evne til at invitere nye målgrupper ind i en for dem måske fremmed verden. Vi ønsker at stå tilbage med en strategi for afvikling af bæredygtige events og mange andre ting, der for alt i verden ikke skal gemmes væk men have mulighed for at udfolde sig yderligere.

Hvor svært kan det være?

Vi har alle sammen i løbet af det seneste år oplevet, at mangt og meget er blevet udskudt eller omlagt til andre formater. Det var nok de færreste af os, der havde forestillet sig ugevis med digital skolegang for selv 0. klasserne for et år siden. Eller tænkt over, at man kunne gå til idræt hjemme i sin egen kælder via en skærm. Eller være publikum til en teaterforestilling hjemme i sofaen via en wifi-forbindelse.

Til alle jer, der hovedkulds kaster jer ud i en omlægnings-manøvre af ukendte dimensioner og tænker ”hvor svært kan det være?” - vi er mange, der er med jer.

Vi er mange, der har stor respekt for, at I får det til at se legende let ud for os, der deltager. På samme måde håber jeg, at vores mange deltagere og gæster i sommeren 2022 tager herfra efter fire dage og tænker, at det gik jo meget godt, hvor svært kan det egentlig være?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce