Annonce
Ugeavisen Svendborg

Noget på Hjerte: Kære Svendborg, jeg savner dig!

June Pedersen, klummeskribent, Ugeavisen Svendborg, har erklæret sin kærlighed til Svendborg. Pr-foto

Kære Svendborg.

Jeg skriver til dig, fordi det føles som om, at du har vendt dig lidt væk fra mig, og jeg håber, at vi kan få redt trådene ud. Det er som om, at når jeg kommer for at besøge dig, så er du lukket og kold, på en måde som slet ikke ligner dig. Den stemning du møder mig med er fremmed … og der er slet ikke det liv i dig, som der plejer at være.

Jeg mærkede det første gang for snart et år siden. Fra den ene dag til den anden skete der en forandring i dig, som gjorde mig bekymret og ked af det. Så var det lidt som om, at du kom til dig selv igen hen over sommeren og efteråret. Men efter jul synes jeg, at det blev helt galt igen. Den der følelse af ikke at være velkommen. At du møder mig med tavshed, når jeg kommer…

Jeg har tænkt meget på, om det er mig, der har gjort noget galt? Har jeg gjort eller sagt noget, som har gjort dig ked af det? Eller har du følt, at jeg bare har brugt dig og taget dig for givet?

Hvis det er tilfældet, så skal du vide at det på ingen måde har været min hensigt.
Uanset hvad der er sket, så skal du vide at jeg virkelig savner dig langt ind i sjælen. De varme sommereftermiddage på torvet, med musik og glade mennesker? Det tænder altid glæde langt ind i sjælen på mig.

Jeg savner dig, Svendborg. Du har virkelig en evne til at inspirere og til at løfte kreativiteten i mennesker. Du har en evne til at få mennesker til at danne fællesskaber – dér, hvor der bare var tomt. Som for eksempel dengang med lysoptoget igennem byen. Med store figurer og lys og glade mennesker. Dine caféer og restauranter har en helt særlig energi over sig.


Kære Svendborg. Du skal vide at jeg savner dig helt oprigtigt. Jeg ved også godt, at vi alle sammen kan have brug for noget alenetid engang imellem. Sådan har jeg det jo også selv, så det har jeg fuld forståelse for. Men jeg håber alligevel, at du snart kommer ud af dit skjul igen.

Fra klummen


Jeg har aldrig mødt en by, hvor der var en så stærk kultur for faktisk at bruge dem. Ved du godt, at der virkelig er mange steder, hvor man aldrig kunne drømme om at gå ud en onsdag aften, hvis ikke det lige var, fordi der var fødselsdag eller sådan noget …Sådan er det ikke med dig. Fordi du er noget særligt.

Det var jo på grund af dig, jeg flyttede hertil. Ikke fordi du har en motorvej – eller natur for den sags skyld. På Fyn er der hav og natur hele vejen rundt. Det i sig selv er jo ikke et særsyn. Men det er din sjæl, Svendborg. Det er det liv, du har i dig. Det er den kultur, du har – denne summen af liv hele året rundt. Det er dét, der gør dig til noget særligt.

Man kan jo ikke sige, hvorfor man elsker nogen. Kærlighed er bare. Og når den er der, så er det noget helt særligt.

For mig handler det slet ikke om dit springvand på torvet – eller om jeg kan parkere gratis eller om jeg skal gå 50 meter for at komme ind til midten af dig.

For mig handler det jo netop om det, du er. Inden i. I hjertet.

Kære Svendborg. Du skal vide at jeg savner dig helt oprigtigt. Jeg ved også godt, at vi alle sammen kan have brug for noget alenetid engang imellem. Sådan har jeg det jo også selv, så det har jeg fuld forståelse for. Men jeg håber alligevel, at du snart kommer ud af dit skjul igen.

Jeg håber, at vi kan tale om det, hvis der er noget du har brug for at vi får rettet op på. Det skal jo ikke være dig, der trækker hele læsset – det bliver man ensom og frustreret af.

Jeg er bestemt også villig til at tage min del af det. Der skal jo to til tango, ved du.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Genåbning fejret med kage

Annonce