Annonce
Ugeavisen Svendborg

Noget på hjerte: Svendborg summede

Allan Bojsen
Annonce

Sommeren er forbi nu. Og den nærmest fløj af sted.

Ordene er tyvstjålet fra CV Jørgensens hit fra 1980: Sæsonen er slut. Albummet Tidens Tern står for mig som et af de helt store danske værker fra den periode, og CV's evner udi sangskrivning er enestående. På et af de andre numre fra samme album, filosoferer CV: ”Jeg sidder indendørs i mit fængsel. Og afsoner den dom, jeg fik.”

Tja, sammenholdt kan jeg konstatere, at september er kaldt ind. Derfor gælder det altså, at sommeren er afløst af efterår, og at vi efterhånden skal indfinde os i vores små huler, når dagene bliver kortere og temperaturerne lavere. Indtil det bliver forår. Så titter vi forhåbentlig frem igen. Og når jeg skriver forhåbentlig, skyldes det at statsministeren i dette forår bad os om at tænke os godt om og blive indenfor i vores små fængsler. Indtil den værste fare var drevet over.

Faren er her såmænd endnu. Det skal vi huske. Den er ikke synlig. Men absolut til stede. Og det synes jeg at vi har været gode til at respektere. Kast et blik på Sydfyn denne sommer, som har været helt fortryllende. Byens gader og butikker har været fyldt med glade mennesker. Det samme kan siges om udendørsarealer, hvor musikken summede løs. Trods opholdsforbud og afstandskrav tog en fantastisk flok kreative ildsjæle taktstokken og fik arrangeret en unik musikfestival. Svendborg viste sig fra sin gode side, hvor spillesteder, arrangører og frivillige kræfter beviste, at humlebien sagtens kan flyve.

Svendborg kom på danmarkskortet, ja sågar på verdenskortet, hvor folk i musikbranchen fra det ganske Europa skelede til, hvad der foregik i en by kaldet Svendborg. Trods diverse forbud og forholdsregler lykkedes det mennesker med hjertet på rette sted at arrangere en række koncerter forskellige steder i Svendborg. Og i slipstrømmen på de musikalske udskejelser dukkede andre spændende kulturtilbud op. Det var som om kulturtårerne fik frit løb. Stor tak til alle, der gjorde det muligt.

Men festlighederne stoppede ikke dér. De helt unikke events, der fandt sted i uge 32, medførte nemlig at turister valfartede til skønne Sydfyn. Hoteller, campingpladser, bed and breakfast og andre overnatningstilbud måtte melde alt optaget. Det sydfynske øhav mærkede også til tilstrømningen af eventyrlystne danskere, og det gav udfordringer på godt og ondt. Spisesteder måtte øve sig i at meddele, at alle borde var optaget, og lokale bryghuse kunne konstatere at lagrene måske var lige små nok. Armene var svære at få ned i opturen.

Med tankerne på det forår, som vi gennemlevede i 2020, er det bare om at komme ud og få én på opleveren. Kære Sydfyn, lad os fortsætte. Trods dage med færre antal dagtimer kan vi sagtens bevare den gode stemning. Rundt omkring os har vi kulturelle fyrtårne, som arbejder hårdt for at skabe spændende arrangementer til os. De fortjener vores opmærksomhed. Når en humlebi ikke ved at den ikke kan flyve, så flyver den bare alligevel.

Jeg synes, vi skal flyve med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce