Annonce
Ugeavisen Svendborg

Nu er det tid til at søge Energi Fyns fonde

Energi Fyn plejer blandt andet at være gode til at give penge ud til foreninger via sin fond. Her et foto fra en tidligere uddeling. Arkivfoto
Har du en idé til et projekt, der kan gavne og gøre en forskel på Fyn? Så er det nu, du kan søge om midler til at få idéen gjort til virkelighed gennem Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond.
Annonce

Fyn:  Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond uddeler i år samlet op til 2,5 millioner kroner til store og små projekter, der gør en forskel på Fyn, og du og din forening/tiltag kan få del i pengene ved at sende en ansøgning inden den 1. februar.

Ved den seneste fondsuddeling i april modtog 23 fynske projekter støtte fra Energi Fyns to fonde. Blandt fondsmodtagerne var Cykling uden alder i Odense, der modtog 150.000 kroner til 30 nye batterier til deres elcykler, Assens Petanqueklub, der modtog 106.120 kroner til at genopføre en bålhytte, mens Lyø Fugletårn modtog 57.300 kroner til restaurering af fugleudkigstårnet på Lyø.

- Som andelsselskab ejet af 210.000 fynske andelshavere betyder det meget for os, at vi med vores fonde kan støtte projekter, der gør en forskel for Fyn og fynboerne. På den måde er vi med til at bidrage til udviklingen på Fyn, fortæller Bent Agerholm, adm. direktør hos Energi Fyn, i en pressemeddelelse.

Annonce

Støtte til mange projekter

Energi Fyns fonde blev stiftet tilbage i 2005 med midler fra salget af aktier i det daværende energiselskab Elsam. Siden da har fondene hjulpet flere spændende ideer og initiativer godt på vej.

- Mange gode og spændende projekter har gennem årene benyttet sig af muligheden for at søge midler fra vores to fonde. Hos Energi Fyn ser vi det som en naturlig opgave at støtte projekter, der gavner Fyn og fynboerne. Vi ved, at ideerne ofte blomstrer i en krisetid, som den vi befinder os i netop nu, så netop i år er vi ekstra glade for, at vi kan bidrage til, at ideer og projekter bliver ført ud i livet på trods af corona og svære vilkår for frivillige foreninger og initiativer, siger Bent Agerholm.

Annonce

En bred vifte af projekter

Det er en meget bred vifte af projekter, der gennem tiden har modtaget støtte fra Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond. Fælles for de to fonde er, at der kan søges om midler til projekter inden for et geografisk område, der omfatter Fyn og omkringliggende øer.

Fondene kan søges frem til den 1. februar 2021 kl. 15 via www.energifyn.dk/fonde.

Fondsmodtagerne offentliggøres ved en fondsuddeling i april 2021.

De to fonde

 Fyns Almene Fond støtter kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige projekter på Fyn.

Projekterne skal være af blivende karakter, have almennyttigt eller almenvelgørende formål og appellere til og nydes af et betydeligt publikum.

Fonden uddeler i 2021 op til 1,5 millioner kroner.

Energi Fyns Udviklingsfond støtter forsknings- og udviklingsprojekter på Fyn inden for energiudvikling og elektrotekniske fagområder, herunder projekter, der støtter den grønne omstilling.

Fonden uddeler i 2021 op til 1 million kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce